Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober—November - Dr. med. Hans Kaarsberg: „Slægtens Degeneration“ ved Kultur — og Studier i de dørbøtiske Kalmykkers Horde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
svarede alle: „Kalmykkerne aftage hvert Aar i Antal*.
De kalmykkiske Adelsmænd sagde det samme, oftest dog i en
noget modereret Form: „Vort Folk tiltager sikkert ikke*.
Det vilde være forgæves at fordre et sikkert statistisk
Bevis for den Sandhed, at Kalmykfolket udtyndes. Et saadant
vil foreløbig ikke kunne skaffes tilveje. Men det er ogsaa ret
ufomødent: Kalmykhorderne mellem Wolga og Don ere ikke saa
vanskelige for Folkets Overhoveder og for den russiske Administra-
tion at „overskue*. Der findes kun c. 10,000 Kalmykker. Ingen
vil kunne give paalideligere Oplysninger om Folkets Af- eller Til-
tagen end de regerende Najoner, Saisangerne og Præsternes Ældste,
der fra Aar til Aar have Lejlighed nok og særdeles materielle
Grunde til at anstille Betragtninger over Folketallet. Jeg tror
derfor, at man sikkert kan stole paa, at det er sandt, at Kal-
mykkerne aftage. — I Sammenhæng hermed vil jeg anføre, at
man for det nogajske Nomadefolks Vedkommende har Vished
for en aarlig Aftagen af c. 5 pCt. (Dr. Soubrillin). Og dog leve
Nogajeme langt bedre end Kalmykkerne, de ere mere velstaaende
og bedre klædte (R. v. Erckert: „Der Kawkasus und seine Völker*).
Kalmykkens gennemsnitlige Levealder er betydeligt
kortere end vor. Han ældes tidligt. En Mand af Folket paa
40—50 er allerede senil. En Mand paa 60 Aar er en Sjældenhed.
Blandt Gejstligheden findes undertiden kraftige Oldinge over
denne Alder.
Saafremt man vilde tage Forholdene hos den dørbøtiske
Kalmykhorde til Indtægt for en Protest mod Læren om Civilisa-
tionens Skadelighed, da maatte man, mener jeg, formulere denne
Protest paa følgende Maade:
Vi have i de kalmykkiske Nomader et Folk, hvis hele
Standpunkt — i Levevis, Oplysning og social Tilstand — er saa
fjærnt fra Kulturfolkenes, at vi ere fuldt berettigede til at henregne
dette Folk til de „uciviliserede*, stagnerende Stammer. Tilhængerne
af Degenerationsteorien maatte da vente at finde et saadant
„Naturfolk* kraftigt, levedygtigt og i hvert Fald fysisk gunstigt
stillet. Men vi finde snarest det stik modsatte. Kalmykken
lider af de samme Hovedsygdomme, — Syfilis og Tuberkulose, —
som de civiliserede Folkeslag. Han er legemlig udholdende. Men
han lever ogsaa i et Klimat, hvor store Strabadser kunne taales,
selv under Indtagelsen af forbavsende ringe Næring. Han er
uhyre hærdet. Men han ældes og dør alligevel tidligt. — Den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
