Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober—November - Cand. mag. Joh. Ottosen: Fra det politiske Gennembruds Dage
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HANS HJEMLAND.
Indledningen maler i raske Træk Europa, som det var
i de nærmeste Aar efter Kongressen i Wien, særlig Tyskland:
de skuffede Frihedshaab, det hele Hang mod Middelalderen, Arndts
forskruede og Jahns naragtige Fantasterier om den tyske Dyds
og den tyske Gymnastiks folkefornyende Ævne, deres Franskerhad
og Revolutionsrædsel, Enevældens og Lensadelens gyldne Dage.
Derpaa skildres »Uve Lornsens Forløber* * d. e. Dahlmann,
den udmærkede Historiker og ridderskabelige Politiker, som havde
et Stænk af Frisind, men kun et ganske ubetydeligt — det gik
ikke saa vidt, at han kunde finde sig i at sidde i Vogn sammen
med en Købmand, han havde mistænkt for at være — Jøde.
Saa føres Hovedpersonen frem i Afsnittet: »Sylt*1) og Barn-
domsaarene.
Graae gør med Rette opmærksom paa, at Lornsens Fødeø
fra Arildstid havde bevaret livskraftige Lævninger af Folkets
Selvstyre. Hans Skildring deraf er fuld af Varme og Interesse.
Men mon ikke hans Billede er noget for lyst? Han meddeler, at
hver Maaned traadte »Landskabskollegiet*, ni folkekaurne
Mænd, sammen for at lede Øens Styrelse; dette Kollegium indsatte
— med Undtagelse af Landfogden — alle Øens Embedsmænd. Aarlig
traadte endvidere „Raadet* sammen, tolv folkevalgte Mænd,
der dømte i første Instans i *alle Sager, hvor Parterne ønskede
det. Jeg tør ikke afgøre, om denne Skildring muligvis er rigtig;
men ifølge C. P. Hansen8) var Forholdet dette, at allerede 1790
var det gamle Selvstyre i det væsenligste ophævet. „Raadet*,
som oprindelig var en fri Folkedomstol, blev da afløst af et
„Landesgevollmåchtigencollegium*, 9 Mænd, til hvis Valg Folket
vel havde Forslagsret; men Valget tilkom Amtmanden i Tønder.
C. P. Hansen udbryder herover trist: „Mændene er paa Søen,
Fogderne regerer over Kvinderne hjemme*. Men hvordan end
dette forholdt sig, var der i alle Tilfælde paa Sild lævnet langt
mere Folkestyre end ellers almindeligt i Frederik 6’s Lande.
Sild var et Stykke Middelalder. Dens Natur er, hvad litterære
Mennesker kalder romantisk; Øens Sagn kunde forsyne en Roman-
1) Indbyggerne selv kalder Øen Söl eller Sal; deres dansktalende Naboer
siger Sild; Sylt er højtysk Skrifllorm. Beboerne hedder Sölringer
(Sildringer); „Sylter” er ligeledes en Skriftopfindelse.
*) Ghronik der friesischen Utlande. 2 Udg. 1877.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
