Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober—November - Cand. mag. Joh. Ottosen: Fra det politiske Gennembruds Dage
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
fabrikant med Æmner til Hundreder af de mest spændende Historier
med Forbrydelser, onde Aander, Spøgelseskibe o. s. v. Men man
bør derfor ikke tro, at Sildringerne selv var Romantikere; Middel-
alderen var heller ikke romantisk, men den moderne Beskuer af
den bliver romantisk stemt. Paa lignende Maade forekommer det
mig, at det er nær ved at gaa Hr. Graae, naar han fæster Øjet
paa dette „romantiske* Land, hvis Folk dog var saa gennem-
nøgtemt, saa grundprosaisk. Da Uve Lomsen øjensynlig var en
ægte Sildring af Natur, tør jeg maaske dvæle lidt ved et Par
Karaktertræk. De var — og er — retkære i højeste Grad, ganske
som Jyderne, baade Sønder- og Nørrejyder. De var et Folk med
stor Agtelse for den enkeltes Ret, men med meget kort Syn for
Samfund og Sammenslutning. Man maa i det hele taget ikke
tro, at den lille nordfrisiske Stamme har kendt videre til Sammen-
hold, eller at de har værget deres Folkelighed og Frihed i Fællig.
Altid har 0 staaet mod 0, Herred mod Herred; aldrig var de
enige. De har heller intet fælles Navn. „Frisere* kaldes kun de,
der bor paa Fastlandet og paa Halligeme; Folkene paa Før hedder
kun Føringer, aldrig Frisere, og lige saa er det med Sildringer,
Amringer og Helgolændere — de kalder aldrig sig selv med det
frisiske Navn, med mindre en og anden har lært sig til det af
literære eller historiske Grunde. Disse 20—30000 Mennesker udgør
heller ikke noget samlet Sprogonaraade; deres Dialekter ligger
maaske længere fra hinanden, end de jyske og skaanske er skilte
indbyrdes. Ikke alene er det saa, at Friserne (Fastlandets) aldrig
taler deres eget Landsmaal med Øboerne, men altid Plattysk; men
selv indenfor den Maalgruppe, Ømaalene udgør, er Forskellen saa
stor, at Føringer og Sildringer bedre gør sig forstaaelige for hin-
anden paa Plattysk, end paa deres Modersmaal.
Der har paa Sild saa godt som ikke været Samfundsaand
for noget, der laa udenfor Øen. Det Baand, som i deres Bevidsthed
knyttede dem til noget større end deres lille 0, har hverken været
frisisk eller tysk Nationalfølelse eller dansk Patriotisme i Nutidens
Forstand, men gammeldags Kongetroskab. „Fooder Fredu —
Frederik 6 — var afholdt her, lige saa fuldt som ved Elben og
ved Øresund. Da han 1825 var paa Øen, sagde de gamle Du til
ham; en gammel fattig Kone bød ham ind i sin Hytte med de
Ord: „Kom kun herind, lille Konge, og se hvordan vi har det*.
Denne naive Kongekærlighed var imidlertid ikke helt naiv, Sild-
ringerne forstod godt at benytte Lejligheden til at skildre Kongen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
