- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 8 (1891) /
873

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober—November - Cand. mag. Joh. Ottosen: Fra det politiske Gennembruds Dage

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

deres Nød og Fattigdom, for at faa Skattelettelser og Pengehjælp.
Og 1825 har der uden Tvivl været en Del Fattigdom paa Øen,
men næppe noget i Sammenligning med hvad det øvrige Land
den Gang led under. Ti Øen havde vundet store Rigdomme
gennem sin Verdenssøfart. Kort før Aaret 1800 havde denne lille
0 med 2—3000 Indbyggere ikke mindre end 120 Kaptajner paa
store Skibe, der gik til Øst- og Vestindien. Dette bragte Penge
til Landet, for pengekære — det var Sildringeme, herom er alle
Forfattere enige. Det er ingen Tilfældighed, at den første og den
bedste Karakteristik af denne Befolkning — og overhovedet den
første Bog, som er trykt i et nordfrisisk Maal, er en Satire over
denne Nationalejendommelighed; det er den morsomme Komedie
„Di Gidtshals of di Sölring Pidersdeiu (Gnieren eller Pedersdag
paa Sild) af J. P. Hansen „Kuster und Dannebrogsmann in Keitum*.
Rethavere og Pengesamlere som de var, lignede de — som for
sagt — i høj Grad Jyderne. Det var maaske derfor, at de og
Jyderne ikke ret kunde lide hinanden. Der har altid været
stærk Indvandring til Øen af Jyder, særlig fra den nærliggende
sønderjyske Fastlandskyst; de voksede temmelig let sammen med
Øboerne, men altid hakkede de paa hinanden; de har aabenbart
konkurreret for godt. Et Sildring-Ordsprog siger: „Hi es sa dansk
ys de Raven“ — han er saa dansk som Ravnen d. e. pengegrisk —
ganske som de selv.

Søkaptajnerne kunde — før Krigen med England — sagtens
tjæne Penge. Den Tid, da Uve Lomsens Fader var ude, var
Dannebrogs store Tid; den Fragtfarer, fra hvis Top det vajede,
sejlede tryg overalt. Medens Hamborgs Søfolk ikke turde vove
sig ind i Middelhavet, styrede deres danske Naboer, Altonaerne,
rolig ind ad Gibraltarstrædet og sejlede gode Fragter op (Ghr.
Paulsen). Men ikke Penge alene førte Skibene hjem, de bragte
Tidens Tanker med. C. P. Hansens førnævnte Kronik noterer
med Sorg, at de franske Ideer om Kirke og Religion fandt stor
Udbredelse mellem de frisiske Søfolk. „Ikke faa af de frisiske
Søfarere tabte paa deres Rejser alt for meget Synet for det
gamle, ærværdige og hjemlige, ja blev Kosmopoliter*. Til disse
frisindede Søkaptajner hørte Uve Lomsens Fader; han havde
været Øjenvidne til Stormen paa Bastillen, og da han slog sig til
Ro hjemme, holdt han aldrig op med at følge Tidens store Til-
dragelser med levende Deltagelse.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:39:59 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1891/0883.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free