Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober—November - Cand. mag. Joh. Ottosen: Fra det politiske Gennembruds Dage
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Men den engelske Krig gjorde Ende paa denne overordentlige
Skibsfart; Statsbankerotten og Handelens Ødelæggelse tog vel
ogsaa godt Hul paa de sildringske Obligationsbunker. København
og Flensborg, som før havde sysselsat Øens Fragtfarere, handlede
ikke mere. I Aaret 1820 havde Sild kun 16 Kaptajner tilbage af
de 120 ved Aar 1800. Kun langsomt gik det op igen — og nu
er det ikke Københavnere, men Hamborgere, de sejler for. Øjnene
rettes nu ikke mere mod Kongens København, men mod den
tyske Storstad.
I dette Folk og i denne Tid voksede Uve op: kraftig,
kamplysten, en lille Gadekonge blandt Drengene. Sent blev det
afgjort, at han ikke skulde til Søs som sine Forfædre — Tiden
var ikke mere til det; et Par Aar var han paa Seminariet i
Tønder, et Par Aar til paa Latinskole i Slesvig, og blev derpaa
Student i sit tre og tyvende Aar.
STUDENTERAAR.
Sin Studentertid tilbragte han i Kiel og Jena. Netop i de
Aar, han opholdt sig i Kiel, falder Ridderskabets og Dahlmanns
Felttog for at genvinde den gamle aristokratiske slesvigholstenske
Forfatning. Det var en Bevægelse, som kun havde lidet tiltalende
for det 19de Aarhundredes konstitutionelt frisindede; og dog
virkede de magiske Ord »Forfatning" og »Rettigheder" daarende
paa ikke faa — baade i Kiel og København, — hvis Forestillinger
om »Forfatning" var af en hel anden Art end de holstenske
Adelsmænds. Hegewisch har sagt, at Lornsen var stærkt paa-
virket af de Artikler, hvori Falck og Dahlmann forsvarede denne
første, aristokratiske og lærde Form for slesvigholstenske Krav;
Graae vil ikke nægie dette, men fremhæver, at „af langt større
og mere indgribende Betydning for Lornsens hele Udvikling var
det Studieaar, han tilbragte i Jena". I Jena nød Studenterne en
mere ubunden Frihed end i nogen anden Universitetsby; de om-
gikkes deres Professorer paa en kammeratlig uforskammet Maade.
Lornsen tog virksom Del i dette „Burschenleben" og kom under
Indflydelse af den revolutionære Studenterfører Karl Folien, en
hensynsløs Republikaner, Fører for det hemmelige Samfund „de
sorte", Digter af blodtørstige, svulstige Revolutionssange. Lomsen
var Medlem af „de sortes" Forbund og modtog her et Pust af
hensynsløs, kongefjendsk Omvæltningstrang, som laa milevidt fra
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
