Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober—November - Cand. mag. Joh. Ottosen: Fra det politiske Gennembruds Dage
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
forestiller sig, at der i hine Kollegier ingen anden Forskel var
mellem Hertugdømmernes og Danmarks Sager, end mellem de for-
skellige danske Provinsers indbyrdes. . . . Hver Afdeling for sig
havde derfor og sit aldeles forskellige Personale, uden at Befordring
fandt Sted fra den ene til den anden.. . . Selv hvor Anordninger
af lige Indhold skulde udkomme for Kongeriget og for Hertug-
dømmerne, blev de udfærdigede som særskilte, ligesom der og
ordenligvis blev gjort særligt Foredrag til Kongen om hver af
disse Anordninger *)*. Det kan ikke undre nogen, at en Embeds-
mand, som tilmed var udelukkende tysk dannet, aldrig et Øjeblik
kunde falde paa, at Slesvig skulde have mere med Danmark at
gøre, end Holsten havde, naar en dansk Mand som A. S. Ørsted
gennem aarelang Opgaaen i Regeringssager vænnede sig saaledes
til denne Regeringsordning, at det syntes ham stridende mod
Naturen, at nogen vilde forandre den. For den slesvigske og
holstenske Embedsstand var Slesvig-Holsten den reneste Virkelighed;
den saa naturligvis alt fra Administrationens Stade, og derudfra
var ingen Forskel mellem Hertugdømmerne at øjne.
Kun paa et Punkt dæmrede Muligheden for en Adskillelse
mellem dem: Teorien om den fælles Arvefølge i Hertugdømmerne
var endnu ikke bragt til Verden. Men da der ingen Udsigt var
til, at den regerende Linje skulde uddø, tænkte ingen herpaa.
Ikke heller drømte man om nogen Adskillelse af Kongeriget og
Hertugdømmerne. Det, man i de tyske Embedskredse ansaa for
den naturligste Ordning, var i det væsentligste det man havde:
en snæver Forbindelse mellem Hertugdømmerne, og deres stedse-
varende Union med Kongeriget.
Det, Lornsen bringer ind — først i den mundtlige Drøftelse
mellem sine Embedsfæller i København, siden i den offentlige
Debat, er Planen for, hvorledes denne Union skulde ordnes for at
blive fast og varig. Forbilledet for ham var Forholdet mellem
Norge og Sverig; saa meget, som disse to Lande havde fælles,
turde ogsaa være fælles for Kongeriget og Slesvig-Holsten, men
heller ikke mere. For Hertugdømmernes indre Sager var
Maalet en fri Forfatning, mere fri, end Dahlmann havde tænkt
sig. — Saadanne vare de Tanker, som optog den yngre tyske
Embedsstand i København og deres jævnaldrende i Kiel; at de
‘) A. S. Ørsted: For den danske Stats Opretholdelse i dens Helhed S. 197.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
