Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober—November - Cand. mag. Joh. Ottosen: Fra det politiske Gennembruds Dage
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Majestæts Scepter forenede Folk maa derfor opgives. Kun Konge
og Fjende være os fælles*.
Tre Uger efter Mødet i Kiel var Lornsen arresteret, og
dermed hans Agitation standset. Og dog er det vistnok rigtigt,
at det var denne kortvarige Virksomhed, som ikke alene gav
Stødet til, at Frederik 6 udstædte Stænderforordningen den 28de Maj
1831, men som ogsaa med et Slag gjorte denne nye slesvig-holstenske
Retning til den stærkeste politiske Magt i Hertugdømmerne. For
os, der er vante til Nutidens uhyre politiske Apparat, der behøver
Hundreder af Bladartikler og Snese af Møder for at stille en Smule
Parti paa Benene, tager det sig mærkværdigt ud, at ét lille Skrift
og ét lille Møde (30 Mennesker) kunde betyde saa meget. Hvad
vilde nu til Dags et Parti af 30 Mænd, som maaske i alt havde
300 virkelige Meningsfæller over hele Landet, kunne stille op i
Løbet af nogle Maaneder! Dets Stemme vilde ikke kunne høres
igennem de store organiserede Partiers Kamplarm. Nu var de
30 Mænd, som samledes hin 1ste November, vel nok for en Del
temmelig betydelige og ansete Mænd. Dog maa man ikke fore-
stille sig, at de i den Grad har været overlegne og kraftige Per-
sonligheder, at det hurtige Resultat kan forklares deraf. Det
kommer meget mere af, at den slesvig-holstenske Strømning slet
ingen Modstrømninger mødte. Der var ingen modsat Overbevisning i
Folket at overvinde; ti den træge Forkærlighed for det gamle
traadte ikke frem som en Overbevisning, der rejste sig til Modstand.
Og saa hos Kongen? Ja — der stødte de nye Krav paa Kongens
Stædighed, men ogsaa paa hans daarlige Samvittighed. Han
havde jo underkastet sig den Forpligtelse at give Holsten en For-
fatning; hans holstenske Undersaatter havde Ret til at bede om
det. Han kunde ramme den enkelte Embedsmand, der — som
Lornsen — vovede sig for yderlig; men han kunde ikke for sig
selv nægte, at Holstenerne egentlig havde Ret til at forlange noget
af ham. Og derfor fik baade Holsten og alle andre Dele af
Staten deres Stænderforsamlinger; det var altid en Slags Opfyldelse
af Forbundsaktens Artikel 13.
Graae anfører en Række Forfatteres Udtalelser som Bevis
for, at det virkelig var den holstenske Bevægelse, som gav An-
ledning til, at vi fik Stænderne. Herom kan der næppe være
nogen Tvivl. Og for saa vidt har Uve Lomsen altsaa uomtvistelige
Fortjænester ogsaa af Kongerigets Frihedsliv. Men naar Graae
Tilskueren 1891. 59
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
