Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober—November - Cand. mag. Joh. Ottosen: Fra det politiske Gennembruds Dage
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
sammenarbejdet, indeholder intet nyt og har ringe videnskabeligt
Værd; har kun haft en fuldstændig underordnet og rent forbi-
gaaende politisk Betydning. Dette anerkendes af alle, af tyske
som af danske Videnskabsmænd“.
Er dette ikke for meget sagt? Graae paaberaaber sig, hvad
Waitz og Chr. Paulsen har dømt om Bogen; Waitz’s Artikel kender
jeg ikke, men hvad Chr. Paulsens Anmældelse af den angaar, er
det ikke ganske rigtigt. Paulsen imødegaar Lornsens Bevisførelse
paa afgørende Punkter med overlegen Kundskabsfylde, men yder
villig sin Anerkendelse for hans kraftige og klare Fremstillings-
ævne, som virkelig ogsaa paa mange Steder giver sig glimrende
Vidnesbyrd. Bogen er ingenlunde saa forfærdelig slet skrevet; den
er ikke videnskabelig ædru, den er et Partiindlæg, men ofte er
det kolossale Stof gennemarbejdet og lagt til rette med en Energi,
som jeg i alt Fald ikke kan andet end beundre. Et er, at man
er grunduenig med Forfatteren, et andet er, at man har Sympati
for den aandelige Kraft, som momentvis lægger sig for Dagen i
dette Værk fra Sygdommens og Tungsindets Aar. Men er jeg
saaledes tilbøjelig til at mene, at Graae sætter Bogens Værd for
lavt, saa er jeg absolut uenig med ham, naar han heller ikke
mener, at man ret kan tilregne Lornsen de Anskuelser, som „Die
Unionsverfassung“ forkynder. Han mener, at det er „Anskuelser,
som den syge, til Tider sindssyge Mand tilegnede sig senere“,
og som staa i afgjort Modsætning til det han mente 1830. Dette
er virkelig for dristig sluttet. Kun i Arvespørgsmaalet er der
noget herom; Teorien om Mandsstammens Arveret i Slesvig
kommer først frem i Skriftet fra 1837 — vist nok ikke, fordi
Lomsen 1830 har været overbevist om Kvindelinjens Arveret og
senere har ændret Mening, men fordi han 1830 endnu ikke har
haft . nogen Overbevisning paa dette Punkt, fordi han slet ikke
har tænkt derover. Det er vel først Chr. Paulsens Skrifter, der
bringer Slesvig-Holsteneme til for Alvor at tænke over, hvad det
havde at sige for Slesvigs og Holstens Forbindelse, at Arvefølgen
var forskellig; for de allerfleste af dem har dette Problem ikke
været til før. Men afset herfra saa tror jeg ikke paa, at en Mand
af Lornsens Art i en Alder af 40 Aar gennem Studier og En-
somhed tilegner sig Anskuelser, som han et Par Aar tidligere
vilde have vendt sig fra med Afsky. „Die Unionsverfassung“
giver ganske lærerige Vink om, hvor rummeligt Lornsens Frisind
var. For den, der helst i ham vil se den vidtskuende Demokrat
59*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
