- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 8 (1891) /
882

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober—November - Cand. mag. Joh. Ottosen: Fra det politiske Gennembruds Dage

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

og Nationalitetsmand, som har fattet det nittende Aarhundredes
politiske Idealer i hele deres Konsekvens, er Studiet af Bogen en
Skuffelse. Men for den, der tænker ganske roligt over, hvor langt
Frisindet hos dannede Mennesker i Reglen gik baade hjemme og
ude i Trediverne, er der ikke noget overraskende i de Resultater,
man kommer til. I det lille Skrift fra 1830 staar der slet ikke
noget om, hvor langt ned han vil udstrække Valgretten; der kan
man altsaa digte det mest radikale Program ind i hans Ord. Men
der er dog ogsaa dér Antydninger af, hvor hans naturlige Sympatier
laa: „Kun den Overbevisning, som næres af den store Middel-
stand, hos hvilken baade den fysiske og den intellektuelle Magt
bor, vil regere Verden. . . . Desuden har vi i vor agerdyrkende
Stat ingen Pøbel, fordi vi mangler Fabriker". Dette er ikke den
konsekvente Demokrats Synsmaade, men det er, hvad man kunde
vente af en dannet og frisindet Mand Anno 30. I den store Bog
fra 1837 taler han i samme Tone; „det er Middelstanden, i hvis
Haand Landets Shæbne ligger: de Lærde, Embedsmændene, Gods-
ejerne, Advokaterne, Lægerne, Storkøbmændene (die Kaufherren)
og overhovedet alle de, der rager frem ved Formue og Dannelse “.
Hans egne Ord viser altsaa i samme Retning, som man paa
Forhaand maatte antage; hans politiske Sympatier har omfattet
den Samfundsklasse, han selv tilhørte ved Fødsel og Opdragelse,
men ikke strakt sig synderlig nedenfor den. Derfor bliver han
heller ikke en ideal Forkæmper for Nationalitetens Ret. Han har
Øje for „Middelstandens* Nationalitet, den var tysk over næsten
hele „Slesvig-Holsten*; men det danske Folkesprog i Nordslesvig
kan han kun et enkelt Minut faa Øje paa. Han har naturligvis
godt vidst det fandtes; saa snart han gik med Færgen fra Sild
til Højer, kom han til en dansktalende By; og i Tønder, hvor
han boede i to Aar, talte alle jævne Folk dansk. Men det har
aldrig spillet en Rolle i hans politiske Tænkning; det er aldrig
gaaet op for ham, at ogsaa Bønders og Smaafolks Sprog havde
national Betydning. Dannelsessproget, Middelstandens Sprog, var
for ham det, der bestemte Nationaliteten, som det var dens
politiske Ønsker, der maatte være afgørende for Styrelsen. Det
kan da ikke siges, at han „brød med sin egen Fortid"; — i de
to fremhævede Hovedpunkter er der fuld Overensstemmelse mellem
Lornsen fra 1830 og Lomsen fra 1837.

Men hvis man har Lyst til at gætte Gaader, kan man op-
stille et andet Spørgsmaal: Hvis han havde været sund, hvis han

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:39:59 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1891/0892.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free