- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 8 (1891) /
890

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - December - Karl Madsen: Strengnäs m. m.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

I øvrigt har Alteret vel været beregnet paa at ses i nogen
Afstand. Og sete i nogen Afstand har dets Billeder haft ganske
samme Holdning og Virkning, som de samtidige egentlige Mester-
værker af nederlandsk Malerkunst. Des værre er det nødvendigt
at bruge Fortidsformen: har haft. Alteret har i Aarhundreder
staaet uden Røgt og Pleje; de uskaarne Figurer er bievne temmelig
defekte og selve Hovedfiguren, det lille Kristusbarn i Midtfeltet,
har en ugudelig Krop taget bort fra Krybbehalmen og puttet i sin
Lomme som Erindring om sit Kirkebesøg. Billedernes Farve har
paa flere Punkter løsnet sig og er falden af, gammelt Støv og
Smuds har givet dem en mat og graalig Tone. Ved at væde en
lille Del af dem ser man dog med Glæde, at en omhyggelig
Rensning og Femissering vil kunne gengive dem den forunderligt
festlige Friskhed og Glans, som er en af de største Skønheder ved
den Slægt af Billedværker, de tilhører.

Fraset selve Kunstværdien har Alterets Billedrække ikke
ringe Betydning og Værd som en ualmindelig rig og udførlig
Legendefortælling. Naar Alteret er sammenlukket, ses kun Dobbelt-
fløjenes Ydersider og Ydersiderne af de to smaa øverste Fløje.
Disse Billeder fortæller de mærkeligste Tildragelser i Jomfru Maries
Forældres Liv efter gamle Sagn og Protevangelium Jacobi. Af de
fire nederste Hovedfelter fremstiller det første — længst til venstre —
Joachims og Annas Trolovelse, det næste viser dem bortskænkende
deres Gods, paa det tredje spottes den gamle Joachim for sin
Barnløshed og bortvises af Ypperstepræsten fra Templet; i Bag-
grunden af samme Billede ser man ham vogte Faar mellem
Hyrderne i Bjærgene, og der modtage Engelens Budskab om det
Vidunder, der er sket: hans Hustru er bleven frugtsommelig under
hans Fraværelse. I det sidste Felt skildres de alderstegne Ægte-
fællers glade Møde udenfor den gyldne Port i Jerusalem, — det
samme Motiv, som Filipino Lippi har behandlet, og som for kort
Tid siden er blevet genoptaget af Nils Skovgaard. — Man har i
Museet ikke Lejlighed til at se de øverste Fløje sammenfoldede;
rimeligvis forestiller de Engelens Bebudelse til den hellige Anna
eller til Jomfru Marie selv.

Den indre Del af Alteret skildrer Jomfru Maries Liv fra
hendes Fødsel til Slutningen af Kristi Barndom. Længst til venstre
ser man Anna som ældgammel Kvinde udhvilende i sin store og
brede Sæng efter Fødslens Besvær, medens hendes spæde Datter
røgtes af kærlige Hænder. Det andet Billede viser Jomfru Marie,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:39:59 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1891/0900.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free