- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 8 (1891) /
902

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - December - Dr. phil. F. J. Meier: Om Mozart og hans nærmeste Slægt

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Mozart afgik ved Døden, hed »das kleine Kaiserhaus". Det
eksisterer ikke mere nu. Det blev nedbrudt i 1847, tillige med
Nabohusene, og i dets og disses Sted opførtes den store saakaldte
„Mozarthof", Nr. 934—39 i nysnævnte Rauhensteingasse.

Denne Gade har Navn efter en Hoben Ruiner, som smuldre
hen paa en Høi nogle Mile borte fra Wien. Der stod i længst
forsvundne Dage en stolt Ridderborg, af hvilken der nu kun er
sørgelige Levninger tilbage. Paa Borgen Rauhenstein boede fordum
en ædel og mægtig Ridder, som blev myrdet af sin Brodersøn
Ludvig paa Foranledning af sin troløse Hustru Gisele. Det for-
bryderske Pars Genfærd saas i fordums Dage jævnlig ved Natte-
tide jamrende og hændervridende vanke om mellem Borgens
Ruiner; nu har de to formodentlig fundet Ro i Graven; i det
mindste ses deres Genfærd ikke mere nuomstunder.

Mozart døde altsaa fattig og efterlod Hustru og Børn i Armod
og Elendighed. Hans Indtægter havde ganske vist aldrig været
synderlig rundelige, men det bør dog bemærkes, at Mozart var en
meget slet Husholder og hans Hustru en lige saa slet eller endnu
siettere Husholderske, og at hverken han eller hun kendte det
mindste til den store Kunst at sætte Tæring efter Næring.

Derfor kan det heller ikke forundre os, at Mozarts Bolig i
»Rauhensteingasse", i det dyreste Kvartér af det dyre Wien, var
„herskabeligere" end hans smaa Kaar tillod ham det og hans be-
skedne Stilling som Kapelmester-Adjunkt ved Stefanskirken for-
drede det, særlig i de Tider, hvor man ikke forlangte saa mange,
men saa til Gengæld to eller tre Gange saa rummelige Værelser
som de, man nu, baade her og i Udland, maa tage til Takke
med, naar man lejer en seks eller syv Værelsers Lejlighed i
dyre Domme.

Familien Mozarts Bolig paa første Sal i „det lille Kejserhus*
Nr. 834 paa Hjørnet af Rauhenstein- og Himmelportgaden var
saaledes indrettet:

Først kom man ind i en rummelig Entrée eller et større
Forværelse. Det nærmest ved dette værende Rum var en Bøme-
stue, hvor Mozarts to Sønner, — de eneste af seks Børn, Døden
havde levnet ham, — boltrede sig omkring under deres Bonnes
Opsigt. Ved Siden af var Billardværelset, ved Siden af dette igen
det allerhelligste: den store Mesters Arbejdsværelse; saa fulgte
Soveværelset, derpaa en større Stue, der benyttedes baade som
Dagligstue og Sal, og dernæst endelig Køkken o. lign. Udenomsrum.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:39:59 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1891/0912.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free