- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 8 (1891) /
913

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - December - Dr. phil. F. J. Meier: Om Mozart og hans nærmeste Slægt

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

ganske lille, mørk og fælt duftende indre Gaard. Man stiger op
til tredje Stokværk, korser sig foran Krucifixet paa Trappegangen
og standser udenfor en lav Dør. Over den staar der et Vers af
Horats (Carnt. II 18), som i dansk Overssættelse og ubunden Stil
omtrent lyder som saa:

Ej straaler i mit Hus Elfenben eller gyldne Bordduge,

Men Retskaffenhed og Aandens sprudlende Aare,

Og til mig, den fattige, til mig valfarter den rige.

Man træder ind og befinder sig i det Værelse, hvor Mozart fødtes
til Verden.

Værelset er stort og skummelt og vender ud til Gaarden.
Der er meget lavt til Loftet, og der er kun et eneste Fag Vin-
duer med smaa Xformede Ruder indfattede i smalle Blylister; foran
Vinduerne et Jærngitter. Alt i dette Værelse, det tilrøgede Loft,
de brede, ormædte Gulvplanker, den gammeldags Ovn, de orm-
stukne højryggede Stole, hele det simple og tarvelige Møblement
staar der endnu uforandret, som da Mozart blev født her, og fra
Væggenes Billeder og Malerier stirrer den store Mester selv og hans
gamle Forældre og hans Søster og Børn og Slægtninge ned paa
den besøgende, som med Andagt og Pietet betræder dette hellige
Rum, og paa Gulvet staar den gamle Spinet med de næsten
uhørlige harpeagtige Toner og det lille fattige fem Oktavs Flygel,
fra hvis smalle og gulnede Taster udødelige Melodier fødtes til
Verden, — og henne i Stuens mørkeste Krog, under en laurbær-
kranset Buste af den forevigede, staar der med gyldne Bogstaver
tegnet paa Muren:

Hier stand Mozarts Wiege.

Skulde jeg tale om alle de Relikvier efter den store Tone-
digter, som bevares i dette og det tilstødende Værelse, som fordum
var Familien Mozarts Dagligstue, blev jeg aldrig færdig. I store
Montrer gemmes bl. a. 160 egenhændige Breve fra ham til hans
Fader, en Del paabegyndte, halvfuldendte, næsten helfuldendte
haandskrevne Kompositioner af ham, Øvelser i Kontrapunktet og
den rene Sats, skrevne med hans egen Haand, hans første Node-
bog (fra 1759), Klaversonaterne fra 1762—65, dem han udgav i
en Alder af syv til ni Aar, hans Stambog med 53 beskrevne og
med Tegninger og Maleri udstyrede Blade, osv. — der ser man
ligeledes en Lok af hans Haar, forskellige Smykker og Brugs-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:39:59 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1891/0923.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free