Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - December - Dr. phil. V. Pingel: Athenæernes Statsforfatning af Aristoteles
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
forsamling i Teatret; naar de der have vist Folket Udbyttet af
deres krigerske Uddannelse, faa de af Staten Skjold og Spyd
og gennemstrejfe derpaa Landet og have deres Ophold i Vagt-
husene. I de 2 Aar, i hvilke de gøre Vagttjæneste, bære de
Krigskappe og ere fritagne for alle Skatter, og de kunne hverken
stævnes for Retten eller selv stævne nogen, for at de ikke skulle
bortkaldes fra deres Pligter, med mindre det gælder en Arvesag
eller en Arvedatters Giftermaal, eller der tilfalder en af dem et
Præstedømme ifølge hans Afstamning. Men, naar de to Aar ere
omme, saa faa de endelig Lov til at være mellem de andre Borgere."
Vi ville nu gaa over til at omtale den første Afdeling af
Aristoteles’s Skrift, den historiske Fremstilling af Athenens For-
fatningsforandringer fra den ældste Tid til Aar 403. Den over-
ordentlige Betydning af denne Afdeling ligger deri, at ved den er den
græske Historie, som jo udgør et saa væsentligt Led af Menneske-
slægtens almindelige Historie, bleven beriget med et Kildeskrift
af første Rang. For at vurdere Betydningen heraf vil det være
nødvendigt at stille sig for Øje, af hvilke Kilder vi hidtil have
maattet øse vor Kundskab om Athenens Historie indtil Udgangen
af det 5te Aarhundrede. Her møder os da først og fremmest
Herodots prægtige Værk om Grækernes Kamp med det persiske
Verdensrige. Men, undersøge vi dette Værk nærmere, saa vil det
snart vise sig, at det meget snarere maa kaldes en Persernes end
en Grækernes Historie. Naturligvis indeholder det ogsaa en over-
ordentlig Rigdom af Oplysninger om Grækerne og græske Forhold,
og Herodot stiller sine Landsmænds Frihedskamp i det smukkeste
Lys. Men det er dog kun af det persiske Riges Oprindelse og
Udvikling, at vi faa en sammenhængende Fremstilling gennem de
82 Aar, som Værket omspænder (560—478). Grækenlands Historie
i samme Tidsrum gives saaledes, at vel intet Hovedpunkt over-
springes i det med stor episk Kunst komponerede Værk, men
Fremstillingen er dog kun sporadisk og episodisk; den samlende
Traad ligger i Asien. Dertil kommer saa endnu, at Herodots
Interesse er fangen af det glimrende og overordentlige i Naturen
og Menneskeverdenen, medens saadanne Ting som Love og Forfat-
ninger og i det hele de stille og skjult arbejdende Kræfter, der
tit frembringe de største Virkninger, ikke ere komne til deres Ret
i hans Opfattelse. Den anden store græske Historiker Thukydides
ser derimod langt dybere, som Anatomen blotter han Historiens
indre Liv og viser de virkelige bevægende Kræfter. Det er utvivl-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
