Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - December - Dr. phil. V. Pingel: Athenæernes Statsforfatning af Aristoteles
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Da Peisistratos’s Slægt var fordreven (510), begyndte Parti-
kampene paany. Førerne hed nu Isagoras og Kleisthenes, begge
af fornem Slægt og stor personlig Ærgerrighed. Da den første i
Begyndelsen havde Overtaget, bestemte Kleisthenes sig til at gøre
Folkepartiet til sin Forbundsfælle og føre en demokratisk Politik.
Isagoras derimod sendte Bud efter Spartanerne, som villigt grebe
Lejligheden til paany at blande sig i Athenens indre Forhold og
flere Gange sendte Tropper ind over Attikas Grænser. Men
saaledes fik Kleisthenes de 2 mægtige Kræfter, Nationalfølelsen og
den demokratiske Frihedstrang, paa sin Side, og ved deres forenede
Magt sejrede han baade over de fremmede og over sine politiske
Modstandere, og det blev ham mere end nogen anden, i hvis Lod
det faldt at føre Athenen frem paa den demokratiske Bane. Ti,
medens Solons Forfatning uagtet de stærke demokratiske Spirer,
som den indeholdt navnlig i Folkedomstolene, dog endnu havde
et stærkt timokratisk Præg, saa var den Forfatning, som Kleisthenes
indførte i det 4de Aar efter Tyrannernes Fordrivelse (507), et
radikalt Brud med Fortiden, idet han afskaffede de 4 gammel-
ioniske Stammer og indførte en Inddeling i 10 Stammer, hvorved
Folkets Masse fra Grunden af rystedes sammen og udgik af
Blandingen som et helt nyt Folk, saa meget mere som adskillige
Beboere af Landet, der hidtil havde savnet Borgerretten, ved
denne Lejlighed optoges i Borgerlisterne. Til Inddelingen i 10
Stammer svarede saa en Udvidelse af de 400’s Raad til et Antal
af 500 Medlemmer. Endelig indførte Kleisthenes den for Demo-
kratiets Sikring saa betydningsfulde Indretning Ostrakismen, ved
hvilken Folket fik Lejlighed til midlertidigt og uden Beskæmmelse
at fjærne Borgere, hvis Nærværelse syntes farlig for Friheden eller
hindrende for Løsningen af en besværlig politisk Forvikling. Om
Anvendelsen af denne Forvisningsmaade i Begyndelsen af det
5te Aarhundrede meddeler Aristoteles en Række nye Oplysninger.
Første Gang anvendtes den 488, da Folkets Selvfølelse var stegen
efter Slaget ved Marathon, mod Hipparchos Charm os’s Søn, en
Slægtning af de fordrevne Tyranner, og i de nærmeste Aar mod
andre af disses Venner, snart dog ogsaa mod selve Folkets Mænd
som f. Eks. Aristeides; men allerede 481 kaldtes alle de ved
Ostrakismos fordrevne tilbage paa Grund af den uhyre Fare, som
nærmede sig, idet Perserkongen personlig førte sin umaadelige
Overmagt mod det frie Grækenland.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
