- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 8 (1891) /
933

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - December - Dr. phil. V. Pingel: Athenæernes Statsforfatning af Aristoteles

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

sin Standhaftighed at have hidført Sejeren ved Salamis, vaagede
over de krigerske Foretagender, medens Aristeides var Raadgiveren
i de borgerlige og politiske Forhold. Det var ham, der fik Jonerne
til at falde fra Spartanerne og slutte Søforbundet under Athenens
Hegemoni (478); det var ogsaa ham, der fik Attikas Befolkning
til mere og mere at flytte sammen i Byen og bygge sin økono-
miske Velfærd paa det Vederlag, som Staten, der nu var Herre
over Forbundets rige Midler, betalte sine Tjænere i Krig og Fred.
Aristoteles siger, at tilsidst ikke mindre end 20,000 af Attikas
Borgere havde deres Underhold af Staten som Embedsmænd,
Dommere og Krigere. Først i Aaret 462 berøvede Demokratiet
Areopagos dens hele politiske Indflydelse og overførte den til
Folkeforsamlingen og de 500’s Raad. Ved denne Lejlighed nævnes
atter Themistokles som den, der, skøndt selv Areopagiter, gjorde
fælles Sag med dette Raads Fjender. Heraf lære vi endvidere,
at Themistokles endnu 18 Aar efter Slaget ved Salamis var i
Athenen, og at hans Flugt til Persien først har fundet Sted længe
efter Xerxes’s Død, saa at alle Fortællinger om disse 2 gamle
Modstanderes Møde høre hjemme i Sagnenes Verden.

Da Areopagos’s Magt var brudt, begyndte Demokratiet at
blive udskejende samtidig med, at Folkets Gennemsnitsdygtighed
sank, idet de idelige Krigstog særlig bortrev de modigste og
kraftigste Borgere. Perikles, den nye Fører, begunstigede Ud-
viklingen af Sømagten, som til alle Tider har været mere demo-
kratisk end Landmagten. Udbruddet af den peloponnesiske Krig
bragte Landbefolkningen yderligere til at søge sig et Hjem indenfor
Athenens Mure, hvorved Folkeforsamlingens urolige og misfornøjede
Masser fik end større Tilvækst. Af Foranstaltninger, der toges
fra Perikles’s Side for at sikre sig Mængdens Gunst, nævner Ari-
stoteles særlig Dommersolden, der kom de 6000 aarlig ved Lod-
trækning udtagne Nævninger til Gode, og han tilføjer, at Dommernes
Kvalitet ingenlunde forbedredes herved, idet nu særlig de ringere
Borgere trængte sig frem til Lodkastningen. Men efter Perikles’s
Død (429) blev det langt værre, idet hidtil kun udmærkede og
højtdannede Mænd havde ledet Folkepartiet, men nu saadanne
Folk som Kleon og Kleofon beherskede Talerstolen og ophidsede
Mængden eller snakkede den efter Munden, idet de brugte raa Udtryk
og vilde Skrig og Skældsord. Alkibiades, den forfinede, aristo-
kratiske Yngling i dette plumpe Selskab, forbigaar Aristoteles
mærkværdig nok ganske uagtet hans skæbnesvangre Indflydelse

Tilskueren. 1S91. 63

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:39:59 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1891/0943.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free