Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - December - Dr. phil. V. Pingel: Athenæernes Statsforfatning af Aristoteles
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
paa Begivenhedernes Gang. Derimod forsvarer han med Varme
den saa forskelligt bedømte Theramenes, Aristokraten, der søgte
at holde den af Forholdene naturnødvendigt fremkaldte Reaktion
indenfor fornuftige og maadeholdne Grænser. Her saa vel som i
den sympatetiske Skildring af Solon, Folkeføreren, der ikke vilde
borttage de Dæmninger, der begrænsede Folkemagtens urolige
Flod, genkende vi Filosofen, hvis Etik bestemmer Dyden som en
Mesotes, en Middelvej mellem 2 Yderligheder og Overdrivelser.
Theramenes spillede en betydelig Rolle ved begge de Forsøg, der
ved Periodens Slutning bleve gjorte paa at oprette et aristokratisk
Regimente i Athenen (411 og 404). Aristoteles skildrer dem
begge udførligt og beriger væsentligt vor Kundskab navnlig om
de 30 Tyranners Regering og Fald. Men disse Forhold ere saa
sammensatte, at deres Fremstilling vilde fordre større Plads, end
denne korte Skitse tør lægge Beslag paa. Vort Formaal har kun
været at give en foreløbig Meddelelse om Hovedindholdet af det
mærkelige Skrift, som ved sin Fremkomst med et Slag har anti-
kveret alle vore nyere Bøger om attisk Historie og Statsret og
bragt os en Skat af Viden, som det vil tage lang Tid at gennem-
arbejde og sammenføje med, hvad vi tidligere vidste. Hvem der
maatte ønske nærmere Underretning, vil jeg henvise til Skriftet
selv, der nu foreligger i en let overkommelig Berlinerudgave og i
Oversættelser i alle de store Kultursprog. Jeg vil blot tilføje, at
der er en ikke ringe Udsigt til at finde de endnu manglende
Stykker af Athenæernes Statsforfatning. Ti Skriftet synes at have
været meget udbredt i Ægypten, da ogsaa en Papyrus i Berlin,
som jeg burde have omtalt i Oversigten over genfunden græsk
Literatur, indeholder nogle allerede for flere Aar siden udgivne
herhenhørende Brudstykker, som nu genfindes i den sammen-
hængende Tekst i British Museum1).
_____________ V. Pikgel.
’) Ved Opregningen af den bevarede Literatur burde jeg for Fuldstændighed*
Skyld have nævnt de saakaldte homeriske Hymner (af episk Indhold) og
nogle andre episke Smaating stammende fra den homeriske Skole, frem-
deles nogle mest episke og didaktiske Digtninger fra den alexandrinske
Tid af Kallimaehos, Aratos og andre. — Papyrusstengelen har ikke,
som der staar Side 536, Led eller Stengelstykker, der kunde sætte en
Grænse for Papirets Længde. — Endelig er Gorgias Side 540 ved en
Trykfejl kaldt Georgius.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
