Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - December - N. Neergaard: Moltkes Breve
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
mindst af alt forliger sig med fede Understregninger og mark-
skrigersk Reklame. Moltke gjorde netop saa overordentlig lidt
Væsen af sig selv, og især i disse Breve træder hans Personlighed
os velgørende jævn og simpel i Møde. Som Lieutenant og ung
Kaptajn underholder han ikke sine Slægtninge med hvilken Pokkers
Karl han er og meget lidt med hvad der foregaar i hans „Tanke-
værksted". Derimod skriver han friskt og ungdommeligt om sin
Glæde ved at gaa paa Bal eller i Teateret, om sine Smaarejser
og Tjænesteforhold og i Grunden mest af alt om hvor svært han
har ved at faa Gagen til at slaa til, hvordan han maa gøre
Gæld og efterhaanden arbejder sig ud af den. De literære Smaa-
ting, han i disse Aar producerer, forsøger han ikke at slaa op til
noget betydeligt, til naturnødvendig Udslag af nye Ideers Gæring;
han lægger slet ikke Skjul paa, at han for en væsentlig Del skriver
for at kunne betale sine Skræderregninger og for endelig en Gang
at faa Raad til at købe sig en Hest.
Gennem alle disse Ungdomsbreve gaar en varm Kærlighed
til Hjemmet, især til Moderen og Søskendene: Faderen synes at have
staaet ham meget fjærnere. Ofte ønsker han sig hjem og udmaler
sig da hvor hyggeligt der maa være, mens han sidder alene
mellem sine Bøger og Papirer. „Jeg ser“, skriver han i et saadant
Brev, „den snurrende Kaffemaskine paa Bordet, Søstrene med
deres Broderi, Vips (en yngre Broder) med sin Tavle .... og dig
med et Par forfærdelig hullede Strømper — i Haanden naturligvis —
lidt hovedrystende sætte Brillerne tilrette, for rigtig at komme til
at tætte dette Danaidernes Kar“. Eller han fortæller, hvordan
der om Aftenen, naar Dagens Gerning er endt, kan komme saadan
en Længsel over ham efter at sidde i Sofaen derhjemme sammen
med Moder og Søstre, at han ikke kan holde det ud paa sit
Kammer, men maa løbe hen paa den nærmeste Kafé for i det
mindste at se Mennesker. Hvor gærne, skriver han til sin Moder,
gav jeg ikke Afkald paa Teatre og Selskabsliv, „naar jeg blot et
Par Timer hver Aften kunde smutte saadan ind i Eders gule
Stue". — Hele Livet igennem blev Moltke ogsaa ved at være en
tro Støtte for sine Søskende og deres Familier og skyede, som
Brevene viser, ikke personlige Ofre for at hjælpe dem, naar det
gjordes behov.
Et aabent og modtageligt Sind viser disse Ungdorasbreve.
Hans Læsning er udstrakt og mangeartet, og han har stor Glæde
ved Teater og Musik og ved Omgang med muntre og elskværdige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
