Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - December - N. Neergaard: Moltkes Breve
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
i en Løsning som denne, tvivlede han ikke om. Holsten kunde
ret vel undvære Danmark, men ikke omvendt, og desuden kunde
han ikke „slippe den Overbevisning, at en nøje Tilslutning til
Tyskland maatte være den rette Politik for Danmark*.
Men da saa Oprøret udbrød, saa Moltke yderst skeptisk,
ja rent ud misbilligende derpaa. Det kom dels af hans udpræget
konservative og militære Tænkemaade, der ikke kunde forliges
med Edsbrud og „Demagogregimente*, dels af at hans skarpe
Blik hurtigt gennemskuede Forholdene og erkendte, hvor slette
Udsigterne var for den revolutionære Slesvigholstenisme. Allerede
i Begyndelsen af Juli 1848 udtalte han sig for en Fred med Danmark,
selv paa daarlige Vilkaar, og efter Afslutningen af Vaabenstilstanden
i Malmø samme Aar erklærede han sig i et Brev til Adolf Moltke
skarpt imod den Modstand, man baade i Hertugdømmerne og i
Frankfurt rejste mod denne Overenskomst. Betingelserne var ret
antagelige, og desuden: man havde intet Valg. „At man i Holsten
kan tro, at der under en saa alvorlig Stilling som vor er overfor
hele Europa skal blive ført en stor Krig for deres underordnede
Interessers Skyld, det er dog et stærkt Stykke.* Og om Frankfurter-
beslutningen imod Vaabenstilstanden skriver han: „Var der vel
noget fornuftigt Menneske, som kunde tro, at Preussen vilde lade
sine Tropper gøre omkring, sende Stettinerskibene tilbage for
paany at lade dem lægge under Beslag i København og begynde
Krig med Sverig og Rusland, blot fordi Professer Dahlmann har
forkastet Vaabenstilstanden.* Han lægger overfor Broderen ikke
Skjul paa sin Misfornøjelse med at denne er indtraadt „i den,
som det synes, saa helt revolutionære konstituerende Forsamling*
og ender sit Brev med de Ord: „Størstedelen af de tænkende
Mænd i Preussen har slet ingen Sympatier mere for Slesvig-
Holsten.*
For øvrigt var Moltkes Hjærte paa denne Tid ikke ved
Ejderen, men ved Spree. Det, der for ham var det ene vigtige,
var den store Afgørelse, som nu nærmede sig, Kampen mellem
Kongemagt og Revolution. De Breve, der er skrevne umiddelbart
forud for og under Krisen i November 1848, bærer Vidne om en
Spænding og en Lidenskab, som ellers laa ham saare fjærn. Rig-
tignok havde han ogsaa Udsigt til selv at komme til at spille en
indgribende Rolle i Begivenhederne, hvis det skulde komme til
Kamp med det væbnede Demokrati: han var nemlig den Gang
Generalstabschef for det Armekorps, der laa i preussisk Sachsen,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
