Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - December - N. Neergaard: Moltkes Breve
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Klarhed, hvor truet og usikker hans Lands Stilling var. I et af
Brevene fra Begyndelsen af 1850 karakteriserer han den kort og
skarpt saaledes: „For os er kun maaske Louis Napoleon, en Mand,
der højst har et Parti, ikke en Nation bag sig.––-Preussen er
hadet af Demokraterne i alle Nationer, fordi det er Ordenens
stærkeste Støtte, men i Petersborg- og Wienerkabinettets Øjne
er det revolutionært, og overhovedet er det i Egenskab af Parvenu,
af sin egen Lykkes Smed, kun lidet afholdt i den hele Statsfamilie.
Især ser Smaastaterne, disse reducerede Gammeladelige, skævt til
det. Altsaa: ingen Alliance, ingen Opgaaen hverken af det eller
i det, intet at haabe paa uden sig selv.“ Derfor troede han heller
ikke, der kom noget ud af Erfurterparlamentets Bestræbelser,
skøndt han sympatiserede med dem. Demokratiet og „de smaa
Dynastiers Oligarki4 vilde efter hans Skøn ødelægge alt, hvad man
i Erfurt forsøgte at bygge op. Men Preussens Tid vilde nok
komme: „For de smaa Stater maa den næste Rystelse vel enten
medføre selve det monarkiske Princips Undergang eller den fuld-
stændigste Mediatisering. Lever Preussen til den Tid endnu, saa
er det Arvingen.4 Foreløbig mente han dog, det maatte ind-
skrænke sig til at være sig selv.
Men denne begrænsede Opgave vilde han ogsaa, det skulde
udføre saaledes, at det derved intet satte til af sin Uafhængighed
og Værdighed. Han var derfor — som andre tyske Patrioter —
dybt oprørt over Olmutzer-Overenskomsten og over den Maade,
hvorpaa Preussen her opgav al politisk Selvstændighed, for ganske
at følge Østerrigs Kølvand. Han havde tidligere betegnet en Krig
mellem Østerrig og Preussen under de herskende urolige Forhold
i Tyskland som „en Duel i et Krudttaarn4, og hans Breve fra
Efteraaret 1850 vise tydeligt nok, hvor over al Maade risikabel
han ogsaa nu ansaa en Krig for at være, men dog foretrak han
den fremfor en Ydmygelse som den, man nu havde maattet lide.
Selv dette bragte ham dog ikke til at tabe Troen paa Fremtiden.
Tysklands Søndersplittelse var konstateret paa den grelleste Maade
for Alverden, og paa den byggede Naboerne i Vest og Nord i det
følgende Tiaar alle deres politiske Planer. Men i hvor høj Grad
de byggede paa Sand, og hvor lidt Eftertiden vil kunne give dem
Ret i, at Tredsernes Begivenheder var noget uforudseligt, som
ingen kunde tage med i sine politiske Beregninger, ses stedse
tydeligere, jo mere det gennem Breve og Memoirer kommer frem,
hvad Tysklands bedste Mænd, selv i den Tid, hvor Smaastats-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
