Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - December - Carl Behrens: Teatrene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
„Vi fandt, Lov være Pindi Gud,
„Gulddaasen’s rette Autor ud.
Han stedse tav, det kan vi lide,
det viser, han kan holde tæt,
for en Poet er sligt ej let.
Men dog vi rigtig fik udspejdet,
hvem dette skønne Stykke skrev.
Dog er hans Ævne velbekendt,
han sig til højen Firmament
med let og sindrig Spøg kan hæve.
Han har det levende Geni,
den Aand, for Modens Smiger fri;
han fik den rene Himmelgave.
Ej han i røden Kaabe ses,
ej sig paa sit Sted taler hes,
ej bær han hellig Pibekrave.’
Der rejstes senere Tvivl om hans Forfatterskabs Ægthed.
Man hviskede i Krogene om, at den egentlige Forfatter var en
forfalden Student, hvis Slægt nød megen social Agtelse, men disse
Insinuationer kom aldrig offentlig frem, og da kort efter Olufsens
Død „Guld daasen" 1827 blev udgivet af N. Chr. Øst med Olufsens
Navn paa Titelbladet, tilbageviste Udgiveren energisk alle Be-
skyldninger mod den afdøde Professor for at have tilranet sig
Forfatterskabet.
I vor Tid ere disse Beskyldninger bievne gentagne. I en
fortræffelig Artikel i „Ude og Hjemmes" første Aargang har
Herman Schwanenflugel — støttet dels paa rent æstetiske Grunde,
dels paa Familiepapirer og Familietraditioner — hævdet Sandsynlig-
heden af, at en anden end Olufsen var Forfatteren. Vel har senere
Professor Johannes Steenstrup søgt at rokke ved Schwanenfliigels
Argumentation, men — efter vort Skøn — med ringe Held. Det
kan dog virkelig ikke tages som Bevis for Olufsens Forfatterskab,
at der findes vittige Indfald i hans national-økonomiske Bøger.
Og hans Parodi paa P. A. Heibergs „Selim og Mirza": „Jochum
og Maren« er et saa raat Produkt, hans Skuespil „Rosenkæderne"
saa kedsommeligt og vidløst, at det er ufatteligt, at disse to
Arbejder og „Gulddaasen" skulde have Forfatter fælles. De indre
Kriterier Schwanenflugel anfører paa, at „Gulddaasen" ikke er
Enkeltmands Arbejde, kan ikke afvises og reduceres til blotte
Paastande. Femte Akt, hvor Knuden løses saa akavet og plumpt,
hvor Munterheden og Lunet løber ud i Sandet, synes at være
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
