Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar - Holger Drachmann: Amor triumfans. Drama i 1 Akt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Jonas.
De passede paa mig. Og desuden ...
Skaden.
Desuden?
Jonas.
Hun var god imod mig.
Skaden (spottende.)
„God* imod dig? — din Kone?
Jonas.
Hun behandlede mig ganske som en umyndig — gjorde
alt Arbejdet — skaffede alt til Husholdningen — pludrede med
mig i et Sprog, som jeg kun halvt forstod — kælede for mig —
skændte paa mig ... slog mig aldrig.
Skaden <ier.)
En lykkelig Ægtemand!
Jonas.
Jeg tænkte — for saa vidt jeg formaaede at tænke — at
min Stilling egentlig var som mange civiliserede Kvinders — de
gifte! Saa hengav jeg mig rolig i min Skæbne .. . jeg blev
efter-haanden ganske sløv.
Skaden.
Misundelsesværdigt! Spørgende.) Og du kunde dog længes hjem?
JONAS (trækker paa Skuldrene.)
Som jeg siger — men hvad saa? ...
Skaden.
Hvorledes endte det?
Jonas.
En Dag saa’ jeg et stort Skib nærme sig Øen ... en Baad
med bevæbnet Mandskab landede ... Jeg styrtede ned til Stranden
— min Kone bag efter mig — hun græd, hun bad — og hun
skød med Pile. Men jeg slap ud i Baaden — og kom om Bord —
blev bragt til nærmeste engelske Station, laa længe paa Hospitalet
— fik en Plads paa Havnekontoret, og skrev saa hjem.
Skaden.
Til hvem?
Jonas.
Til Ivar — med indlagt Brev til Else Marie.
Skaden.
Ah!
Tilskueren. 189£ 2
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
