Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar - Holger Drachmann: Amor triumfans. Drama i 1 Akt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
IVAR (ryster paa Hovodet.)
Det vilde du rejse hjem for at sige hende? Saa var det
sandelig godt, at jeg tog Ansvaret paa mig og handlede som jeg
gjorde!
Jonas.
Saa sikker paa dig selv som de ti tusend andre sikre Folk!
(med lavere stemme) Men jeg vil sige dig noget — hvad der en Dag
kan komme og overraske dig. Hvis du er en Mand — med Ild
og Varme i din Kærlighed — saa kan du vaagne op af den
Kærlighed, med Angest ved dig selv ................ ethvert Kærtegn er en
Bebrejdelse imod hende, en Anklage imod dig.................... hun har
ingen Skyld — hun begyndte ærbar i sin Ømhed — men du?
......Og saa kan du af Medlidenhed gøre hende til din Kammerat,
din Fortrolige________ og hun vil agte dig ringere for hver Dag der
gaar; hun vil se dig i din hele Ynkelighed — og du vil gøre
hende til din Husholderske — Vanen vil stive den hældende Vogn
af — og I vil smaalyve for hinanden — indtil Kedsommeligheden
dækker det hele under et graat Støv.
IVAR (ver alvorligt paa ham, Biger langsomt:)
Saadan taler du — hendes Barns Fa’r!
JONAS (griber hans Arm.)
Hvad siger du — et Barn? (stirrer Paa ham, hvisker) mit Barn? ...
Ivar.
En Dreng. Et halvt Aarstid efter at du var rejst–––––––
JONAS (afbryder ham.)
Jeg har ikke spurgt om noget ... . . (med bævende Stemme) 611
Søn! .... (lægger Hovedet ned mellem sine Arme) Aa Gild!
IVAR (efter ot lille Ophold.)
Jeg har i Dag adopteret ham––––––han hedder som du . ..
(lagger sin Haand paa hans Skolder) Jonas!
JONAS (uden at løfte Hovedet.)
Jeres Barn — min Søn!
IVAR (mildt og blsdt.)
Tro ikke, Jonas, at jeg staar dig imod eller bærer Nag for
hvad du sagde. Tro meget snarere, at jeg forstaar dig — maaske
saa godt som nogen. Du har altid været oprigtig — og det er
vel din Oprigtighed, der opriver dig. Det ,umulige" har du altid
villet. — Ja; du vil være ene — og dog Ægtefælle; du vil baade
længes og besidde: det er en Umulighed. Else Marie maatte
gaa til Grunde derved — og jeg elsker hende — og hun er nu min.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
