- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 9 (1892) /
30

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar - Holger Drachmann: Amor triumfans. Drama i 1 Akt

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Ivar (fa*t.)

Du gav mig dit Løfte i Kirken —

ElSE Marie (ligesom fraværende

Ja, ja. Jeg bebrejder dig ikke noget. Du er en god Mand.
Hvad du har gjort, har du gjort, fordi du holdt saa meget af
mig og tænkte at det var til mit Bedste. Du behøver ikke at
sige noget — ingen af Jer behøver at sige noget — jeg forstaar
det altsammen — u**ger Hunden pu Hartet, Jeg véd det herinde fra!

Ivar.

Og du tilgiver Jonas alt — ligesom du tilgiver mig? Og
Du giver ham din Velsignelse med paa Vejen — og vi skilles
alle tre som Venner?

Else Marie.

Vi skilles alle tre som Venner — Tak Ivar! (trykker hans Hund»
Og Jonas giver jeg min Velsignelse med ... Vil du tage den, Jonas?

Ivar (arolig.)

Else Marie? ...

Else Marie

(omfavner Jonas, knæler ned, han søger forgæves at rejse hende.)

Min Velsignelse — det er min Kærlighed; den følger med
dig, hvor du gaar — den skilles aldrig fra dig. Lad den
fortælle, at du var haard og ond imod mig: du var det kun imod
dig selv — men mig elskede du. Hvis du vil sige mig, at du
har forandret dig og er bleven mild og blød — saa har jeg ikke
spurgt derom. Jeg véd kun ét, at jeg elsker dig, hvordan du er.
Var du bleven borte, saa var jeg bleven en god Hustru for den
Mand, der holder saa meget af mig. Jeg var bleven det — for
jeg vilde være det. Men du er kommen hjem! ... min Elskede!

(Joxas løfter hende op og holder hende i sine Arme.)

Jonas

‘ til Ivar, som er veget tilbage og staar støttet ved Trappegelænderet)

Tør du — kan du gøre Fordring paa hende?

Ivar

(stiger langsomt op ad Trappen, synker sammen ved Døren, siger stille)

Fordring?–––-Jeg vil forsøge, om jeg nu kan give min

Velsignelse!

Skaden

. (kommer frem i Baggrunden, siger halvhøjt, spottende)

Amor triumfans! Nu kan vi slukke af i Brudehuset.

Tæppet falder.

Holger Drachmann.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:40:32 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1892/0038.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free