Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar - Kaptajn C. Th. Sørensen: Kommunen i Paris
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kronen, hvad den skulde have af Soldater eller Penge, og plejede
selv Justitsen. Under de Forhold gjorde Byerne selvfølgelig
Fordring paa en autonom Stilling, saa deres Kommune besad den
samme Magt, som Adelsmændene paa Landet, og Paris havde
opnaaet, hvad Staden kunde ønske. Den væbnede Styrke i Byen
var prévöt des marchands underlagt, forsaavidt den var dannet af
Pariserne selv, og der er adskillige, som have haft den Opfattelse
af Privilegierne, at den kongelige Magt ikke maatte have nogen
egen Krigsstyrke i Paris, men skulde betjænes og beskyttes af
Kommunens Tropper.
Den Organisation af den parisiske Kommune, som den fik
i hine ældre Tider, bestod formelt lige indtil 1789. Ved mange
Lejligheder havde Paris aktivt grebet ind i Frankrigs Skæbne.
Jeg skal f. Eks. erindre om Etienne Marcels Kommuneopstand i
1358. Den Gang lærte Marcel, der var prévöt des marchands,
Pariserne at bygge Barrikader, hvad de senere ere bievne formeligt
forfaldne til, og i det hele tildrog der sig den Gang alt det, som
Revolutionen af 1789 gjorde efter. Den Gang trængte f. Eks.
Etienne Marcel i Spidsen for en Skare parisiske Borgere ind i den
regerende Dauphins Værelser og satte den røde og blaa Hue paa
hans Hoved paa samme Maade, som Pøbelen i 1792 bar sig ad
med Kong Ludvig XVI, da den paasatte ham den frygiske.
Pariserkommunens Farver bleve fra den Tid af blaa og rød ved
Siden af hinanden, halvt af hvert, paa Kokarde eller Fane. Den
samme Etienne Marcel købte ogsaa paa Byens Vegne la maison
de Greve til Residens for Byens øverste borgerlige Myndighed, og
paa denne Bygnings Grund opførtes to hundrede Aar senere
Hotel de ville, det store, prægtige Palads, til hvilket Kommunens
Historie i de senere Aarhundreder har været knyttet. Her
residerede endnu i 1789 le prévöt des marchands, omgiven af alle
Magtens Attributer, men det var i Virkeligheden den Gang kun
en Skinstilling i Forhold til den tidligere. Den vil vel nærmest
kunne lignes med den, Londons Lordmayor i City indlager nu paa
sit Omraade, skøndt den uden Tvivl dog var noget mere reel.
Men Kongemagten i Frankrig havde fra Frants I’s Tid tilranet
sig mere og mere Magt, og under de senere Ludviger var Staten
bleven alt. Paris’s prévöt des marchands blandede sig ikke
længere i Politiken, men; han vogtede over den gennem
Aarhundreder hædrede og ansete repræsentative Stilling, som han
beklædte, og til hvilken der endnu var knyttet suveræne Attributer.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
