Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar - Kaptajn C. Th. Sørensen: Kommunen i Paris
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
i de kongelige og adelige Kredse, var det, at denne store massive
Borg med 8 Taarne i faa Dage jævnedes med Jorden. Dette er
vel ikke ganske bogstaveligt Tilfældet; Ruinerne efter Bastillen
bleve først fuldstændig ryddede en 15 Aar senere, men Bygningen
blev dog i den Grad revet ned, at der ikke var noget bedækket
Rum i den. Bastillens Nedrivelse og de Voldsgerninger, som
udøvedes navnlig mod Kommandanten de Launay, viste, hvilken
uimodstaaelig Krafl der boede i de løsslupne Folkemasser, og
hvilken rovdyrsmæssig Blodlyst de vare i Besiddelse af.
Begivenheden den 14de Juli 1789 bøjede den rædselsslagne
Konge ind under den uundgaaelige Skæbne. Han tilstod straks
paa Efterretningerne fra Paris Nationalforsamlingen i Versailles
den Suverænitet, man ønskede, og Frankrig var derved blevet et
frit Land. Men tilbage stod det at udsone sig med Paris. I det
Øjemed sendte Kongen Bailly, Lafayette og en tredje til
Seine-staden, og det lykkedes disse Udsendinge at komme til et Resultat.
Ogsaa Paris fik Suverænitet. Det vil sige: Stadens Privilegier
bleve stadfæstede eller udvidede, passede ind under de nye Forhold.
Bailly blev selv valgt til Chef for Kommunen med Titel af Mairet
en Titel, der under de første franske Konger havde været tillagt
den Person, der under Kongen besørgede de højeste Statsanliggender*
og Lafayette blev Chef for Kommunens Tropper, der skulde dannes
af de gamle Milicer og nye udskrevne under Navn af
Nationalgarden. Forsoningen var fuldstændig, og Parisernes Stemning
slog, som saa ofte hos dette letbevægelige Folkefærd, over i sin
Modsætning. De traadte ind i en fuldstændig Begejstrings Ekstase
for Kongen, og Kommunen bad om Tilladelse til at maatte sætte
Kongens og Bourbonernes hvide Farve ind i Kommunens Kokarde
mellem den røde og den blaa. Saaledes fremstod Trikoloren.
Kongen lod sig af Bailly overtale til at aflægge den
suveræne Kommune et Besøg. Han gjorde det, skøndt nødigt og ikke
uden Ængstelse. Han lod sit Følge, som bestod af Adelsmænd,
blive udenfor Byen og fulgte med Bailly, der modtog ham ved
Byens Indgang, ind til Hotel de ville. Dette Besøg, som er en
historisk Begivenhed, der tildrog sig megen Opmærksomhed i 1789,
er foreviget af en fransk Maler paa forrige Aars Udstilling og er
gengivet i „Illustreret Tidende", men med en Forklaring, som er
urigtig. Kongen modtoges paa Hotel de ville af
Kommunebestyrelsen, der præsenterer ham den nye trefarvede Kokarde, og
han gaar ind i Byens Palads gennem en Buegang, der er dannet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
