- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 9 (1892) /
38

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar - Kaptajn C. Th. Sørensen: Kommunen i Paris

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

af Hotel de ville. Er en Regering blot konstitueret der, gaar alt
det øvrige af sig selv for den. Saaledes ogsaa i 1793. Henriot
behøvede kun at affyre Larmkanonen paa Pont neuf. Der var
vel af Konventet sat Dødsstraf for den, der uden dets Ordre satte
Lunte til den. Men hvad brød Kommunen sig derom? Naar
denne Kanon havde givet Signalet, begyndte alle Kirkeklokker i
Paris at ringe Storm og alle Trommeslagere og Trompetere at
røre deres Instrumenter paa offentlige Pladser og Gader. Og naar
disse kendte Lyde joge Pariserne op af deres dagligdags Ro,
maatte alle Embeds- og Bestillingsmænd begive sig til deres
Poster og alle Medlemmer af Nationalgarden indfinde sig bevæbnede
paa deres Allarmsteder. Saa snart derpaa Afdelingerne vare samlede,
satte de sig i Bevægelse ud i Hovedgaderne, hvor 70000 Mand
saaledes marcherede om, ventende paa en Ordre fra Hotel de
ville. Og naar saa Befalingen kom med Byens Segl, da kunde
de største Ting fuldbyrdes, før nogen vidste, at det var en hel
ny Bestyrelse, en ny Kommune, som havde sat Bevægelsen i
Gang. Saaledes erfarede man ogsaa i 1793 først, hvad der var
foregaaet paa Raadhuset, da Kommunens Tropper havde omringet
Konventets Hus paa Karousselpladsen, hvor Henriot, som bekendt,
tilsidst fik de 22 Girondister udleverede, der bleve Guillotinens Ofre.

I dette Aar førte Robespierre det store Ord i Kommunens
Forsamling og altid for begejstrede Tilhørere. Marat var
Embedsmand under Kommunen. Han stod i Sikkerhedspolitiets Tjæneste
og skulde undersøge de Angivelsers Paalidelighed, som indkom
fra de ved de 48 Sektioner nedsatte Komiteer, om hemmelige
Aristokrater. Kommunens Overvægt varede til den Dag i 1794
(9de Thermidor), da Robespierres Herredømme endte. Den af
Konventet styrtede Høvding havde fundet Tilhold paa Hotel de
ville, og Kommunen havde proklameret Opstand. Det kom ogsaa
til en Begyndelse. Allarmtrommer gik, Tropperne samledes og
Henriot havde faaet de fornødne Befalinger. Men Konventet
udnævnte Barras og 8 andre militære Medlemmer til at tage
Kommandoen over de sammenstævnede Tropper. De begave sig ud
til Nationalgardens Mødesteder og tiltalte de Afdelinger, de traf
marcherende. Det lykkedes dem at finde Øre og at faa Magt
over en stor Del af det bevæbnede Borgerskab, hvad der gik saa
meget lettere, som Henriot var drukken og konfus og alt længe i
Forvejen havde forspilt sin Kredit som Fører. Enden paa den
af Kommunen begyndte Opstand blev den ikke forudsete, at dens

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:40:32 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1892/0046.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free