- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 9 (1892) /
40

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar - Kaptajn C. Th. Sørensen: Kommunen i Paris

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

ellers glædede sig ved, og det uagtet Byen havde Privilegier, som
aldrig vare formelt ophævede og som sikrede den endog suveræne
Rettigheder. Men ingen af Herskerne i Landet, hverken
Napo-leonerne eller Bourbonerne, kunde komme Paris’s Ønsker i Møde.
Ti hvorledes opfylde dem? Den store Kommune paa 2 Millioner
Mennesker vilde ikke nøjes med at træde i Linje med BordeauxT
Nancy og de andre Byer i Frankrig. Pariserne kaldte sig et
Folk, og de gjorde Fordring paa en Stilling, som de nævnte
Regeringer ikke mente lod sig forene med Statens suveræne
Herredømme.

Der har derfor i dette Aarhundrede altid været Misfornøjelse
i Paris. Den store By, som rummede Frankrigs største baade
aandelige og materielle Kraft, og som var vant til at give Tonen
an for næsten hele den dannede Verden, besad i Frankrig, hvor
den dog havde været Frihedens Ophav og trofaste Vogter, ingen
anden Indflydelse end den, som den kunde gøre gældende i de
lovgivende Forsamlingers oppositionelle Mindretal. Oppositionen
i Kamrene var nemlig altid væsentligt parisisk. Der bestod et
fast, konstant Forhold mellem Oppositionen i Kamrene og Paris.
Oppositionen støttede sig til Byen.

Under hver en Opstand se vi ogsaa, at Kommunen bliver
inddragen i Begivenhederne. I Julinatten 1830 erobredes Hotel
de ville af Oprørerne, og der indsattes en Municipalkommission og
en provisorisk Regering. Det første Skridt, som derefter foretoges,
var at genoprette den gamle Nationalgarde, og Lafayette fra 1789,
som levede endnu, blev udnævnt til Chef. I 1848, da Lamartine,
Arago, Cremieux, Garnier-Pagés, Louis Blåne, Ledru Rollin og
nogle flere stillede sig i Spidsen for Opstanden, proklameredes
ogsaa Republiken paa Hotel de ville. Det, som foresvævede de
nævnte Mænd, var Pariserkommunen, staaende i Spidsen for
Frankrig, saa at Regeringen faldt sammen med Kommunens, og
det øvrige Frankrig blev Paris underordnet. Det samme gentog
sig i 1870, da efter Nederlaget ved Sedan Deputeretkamret afsatte
Napoleon III. De ophidsede Folkemasser omringede den lovgivende
Forsamlings Palæ. Gambetta kom til Syne paa Trappen og raabte
ud over Mængden de samme Ord, som Jules Favre kort efter, da
Folk vare trængte ind i det indre af Palæet, udtalte fra
Talerstolen, at det var paa Hotel de ville, at den Regeringsforandring,
som man længtes efter at høre noget om, inaatte proklameres.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:40:32 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1892/0048.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free