- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 9 (1892) /
41

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar - Kaptajn C. Th. Sørensen: Kommunen i Paris

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Vi ere nu ved 1870, altsaa lige ved Tærskelen til Kommunen
af 1871, om hvilken jeg navnlig ønsker at sige nogle Ord, efter
at have forklaret dens Forhistorie. Man tror nemlig meget
almindeligt, ikke blot her, men ogsaa i Tyskland, at det er første
Gang, at Ordet .Kommune8 er blevet anvendt som Mærke for en
Opstand, og da man nu tillige antager, at det var Socialister,
Tilhængere af den universelle Republik eller Association
internationale, som satte denne Opstand i Værk, er man kommen til
at betragte Ordet „Kommune” som et socialistisk Begreb. Selv
en saa sagkyndig Forfatter som W. Dinesen, er i sit nye højst
interessante Værk: Paris under Kommunen (burde hedde: under
Kommunen 1871), greben af den almindelige Vildfarelse. Han
skriver saaledes et Sted (S. 33), at Kommunen betyder „en vis
Regeringsform” og et andet Sted (S. 76), at de Internationale
ville have Verden delt i Kommuner. Intet af dette er rigtigt,
navnlig ikke det sidste. Kommunen indtager ikke nogen særlig
Plads i Socialisternes Lære. De nationale Socialisters
Samfundsorden er mere knyttet til Staten end til Kommunen, og
l’Inter-nationale har som Fremtidsmaal en Tilstand for Øje, hvor territoriale
Grænser overhovedet ikke længere eksistere, men hvor de
ensartede Interesser i alle Lande slutte sig sammen som en social
Enhed imod andre i samme Lande.

„Kommune” betød for Deltagerne i Opstanden 1871 ikke
andet, end det, alle andre forstod ved Begrebet, Paris under
municipal Selvstyrelse. En anden Ting er det, at de socialistiske
Partier for deres Ideers Skyld kunne have set med Længsel hen
til Kommunens Genoprettelse. De kunne have ment, og ikke
uden Grund, især naar de toge Hensyn til den Selvstændighed,
Kommunen i tidligere Tider har haft, at der var bedre Udsigt til
at faa nogle af deres sociale Reformer førte ind i Livet i det
mindre parisiske Samfund, der indeholdt et saa stort og voksende
Socialdemokrati, end i Frankrig gennem den lovgivende Forsamling.
Men det var dog ikke Socialdemokratiet, der fortrinsvis raabte
paa Kommunen eller satte den igennem. Den kom som en
naturlig Følge af Begivenhedernes Udvikling.

Allerede Regeringen af 4de September 1870 optraadte som
Kommuneregering, i alt Fald som en ren Pariserregering. Ikke
blot konstituerede den sig, som alt berørt, paa Hotel de ville,
men det var de parisiske Deputerede til det lovgivende 2det
Kammer, der selvraadigt havde konstitueret sig som Regering.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:40:32 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1892/0049.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free