Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar - Kaptajn C. Th. Sørensen: Kommunen i Paris
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
til i Ro at etablere deres Jærnring om Paris, og der ikke viste sig
Spor til Forberedelse af noget som helst, voksede Mistilliden til
Regeringen, især da der samtidigt spredtes Rygter ud, der sagde,
at Regeringen tænkte paa Fred, og at Jules Favre havde været
hos Bismarck i Ferriéres.
Andet end den nationale Kamp tænkte ingen paa.
Stemningen var i alle Klasser af Befolkningen patriotisk og krigersk,
og det var i Samklang dermed, at Raabet paa Kommunen paa
denne Tid blev højere og højere ved alle Møder i Klubber og i
Aviserne. Man mente nemlig, at Kommunen vilde blive Midlet
til Fjendens Uddrivning af Landet. Man sammenholdt uvilkaarlig
den nuværende Situation med det tilsvarende i 1792, da Landet
ligeledes var Genstand for en fjendtlig Invasion. Hvad havde
den Gang bevirket Landets Befrielse? Rejsningen i Paris,
Kommunen af 1792, under hvis kraftige Regimente det nationale
Forsvar var strømmet ud til alle Grænser og havde givet de der
kæmpende Hære ny Aand. Baade de radikale og de moderate
Frihedsmænd, baade den universelle og den nationale Republiks
Tilhængere talte paa denne samme Maade, men det fortjæner at
bemærkes, at de Internationale egentlig slet ikke vare fremme
endnu. Deres Førere, Assi, Malon, Cluseret o. s. v. vare vel
virksomme i Arrondissemenskomiteerne og lode sig ogsaa høre, hvor
de kunde komme til at udtale sig i Klubberne; men de, som
mest førte Ordet paa denne Tid, baade i Klubberne og i Pressen,
og som ogsaa var dem, der mest udholdende docerede, at en
Kommune, valgt af Pariserne, lig den i 1792, var det eneste
Middel til Frankrigs Frelse, vare: Blanqui, der redigerede ,1a patrie
en danger", Delescluze, der var Redaktør af ,le réveil", og Felix
Pyat, der redigerede ,le combat" , endvidere Flourens, den
ekstravagante Sværmer, der havde ladet sig gøre til Bataillonschef
i Belleville uden at kunne føre saa meget som 10 Mand, Victor
Hugos Trop, der skrev i „le rappel", og — Rochefort. Disse
Kommunens Lovprisere, som kaldtes communeux, svarede nærmest
til Jacobinerne i Revolutionstiden, medens 4de September-Mændene
med deres mindre doktrinære venstre Fløj, Louis Blåne, Henri
Martin o. s. v. ere bievne stillede jævnsides med de gamle
Girondister.
De nævnte communeux førte Oppositionen i Paris og havde
alt i Oktober et Program trykt, som uddeltes ved forskellige
Lejligheder, saalydende: 1) Afsættelse af Bestyrelsen for det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
