- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 9 (1892) /
51

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar - Kaptajn C. Th. Sørensen: Kommunen i Paris

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Side holdes der et stort og stormende Møde i Vauxhall, hvor
Deputerede fra 215 Batailloner af Nationalgarden overdrage
Centralkomiteen Fuldmagt til at tage de Beslutninger, som Øjeblikket
fordrede.

Om Natten mellem den 17de og 18de er hele Paris i
Bevægelse. Der ringes Storm i det ene Kvarter efter det andet, og
Nationalgardisterne nord for Seinen lystrede næsten alle Appellen.
Henad Morgenstunden kommer Vinoys Ekspedition til Montmartre.
Den ene Kolonne, ved hvilken General Lecomte befinder sig, naar
rue de Clignancourt og Boulevard Ornano, hvor Montmartrekvarteret
spærredes af fra øst. Den anden Kolonne, med hvilken Vinoy
selv følger, tager Post paa Place Clichy, hvorfra Kvarteret kan
beherskes fra Vest og Syd. Samlingen af de til Montmartre
hørende Nationalgarder var endnu ikke sket, da Tropperne kom.
Der fandtes kun Vagter paa de barikaderede Højder. General
Lecomte indlader sig i Forhandling med Officerer, som komme ud
fra Forskansningerne, og det gaar meget venskabeligt til. Det
tillades endog Generalen at tage nogle Kanoner, han vil have,
men som han dog manglede Heste til at føre bort. Men medens
dette foregaar, sker Nationalgardens Samling. Den foretages
gennem de opstillede Tropper, somme Steder med Magt, men
foldet meste i al Venskabelighed; ti Tropperne vidste ikke, hvad de
stode der for, og endnu var Krigen mellem Tropperne og
Nationalgarden ikke erklæret. Men efterhaanden som Montmartre
be-folkes af de tilstrømmende Nationalgarde-Bataillloner, bliver
Stillingen paa den forskansede Højde saa stærk og overlegen, at
Vinoy finder det rigtigst at trække sine Tropper bort, især
da han ikke stolede paa dem. Han skænkede altsaa
Nationalgarden Skinnet af en Sejer, ja egentlig mere end et Skin; ti
General Lecomte kom ikke tilbage med. Han var bleven holdt
tilbage af Vagten, medens hans Tropper troede, at han frivillig
var gaaet op i Montmartres forskansede Stilling. Senere paa
Eftermiddagen arresteredes ogsaa General Clément Thomas paa
Place St. Pierre. Han havde ingen Kommando, var civilklædt og
blot gaaet op paa Montmartre for at erfare, hvad General Lecomte
tog sig for. Han blev paa den nævnte Plads ved en Barrikade,
som var under Bygning, og som han betragtede, genkendt som
den tidligere Chef for Nationalgarden under Belejringen, i hvem
den fanatisk ophidsede Befolkning saa en Forræder. Om Aftenen
bleve Generalerne Lecomte og Clément Thomas Ofre for en op-

4*

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:40:32 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1892/0059.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free