Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar - Kaptajn C. Th. Sørensen: Kommunen i Paris
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
rørende Lynchjustits, fordi de vare for stolte til at svare den
ophidsede, rasende Mængde, der fordrede, at de skulde forsvare
sig mod Beskyldningen for Forræderi. Men denne Begivenhed
havde, som Kaptajn W. Dinesen rigtigt har forklaret, ingen
Indflydelse paa Begivenhedernes Gang. Nationalgarden var forinden
bleven Herre over Hotel de ville. Bevægelsen var fra det Øjeblik,
Vinoy ved sin Bortgang fra Montmartre havde erkendt sin
Underlegenhed, bleven saa overvældende, at Thiers skønnede Modstand
umulig. Vinoy befaler alle Linjetropper over til venstre Sejnebred,
og Thiers befaler alle de øverste Myndigheder at drage til
Versailles og tage saa mange Papirer og en saa stor Del af deres
Bestyrelsespersonale med sig, som muligt. Centralkomitéen kunde
saaledes alt om Eftermiddagen den 18de Marts etablere sig i
Hotel de ville, hvorfra den den 19de udsendte de Opraab, i hvilke
den indbød Pariserne til at vælge deres Kommune.
Revolutionen af 18de Marts gik saaledes af sig selv, uden
Blodsudgydelse. Derved skilte den sig fra tidligere. Men ogsaa i
en anden Henseende var den forskellig fra andre. Det var første
Gang i den nyere Tid, at en fransk Regering ikke lod sig rokke
af en Revolution i Paris. De foregaaende have alle bøjet sig for
den parisiske Afgørelse af Magtspørgsmaalet. Det gjorde Napoleon I,
Carl X, Ludvig Philip og Kejserinde Eugenie. Ingen af dem
tænkte paa at opretholde deres Herredømme, efter at det var tabt
i Paris. Thiers er den første, som, da Revolutionen var ved at
sejre i Paris, fattede en Plan, der gik ud paa at lægge Regeringens
Tyngdepunkt til Versailles, og derfra paa det øvrige Frankrigs
Vegne at optage Kampen med Paris. Jeg har en bestemt Følelse
af, at dette forvirrede de nye Magthavere paa Hotel de ville og
gjorde dem endog meget medgørlige.
Der er nemlig næppe Tvivl om, at et godt Kompromis
havde kunnet komme i Stand, hvis Thiers havde villet. Mairerne
i Paris begave sig til Versailles, hvorhen Forsamlingen fra Bourdeaux
var flyttet, med Tilbud om en Forsoning paa Grundlag af, at
Paris fik kommunal Selvstyrelse under Staten. Admiral Saissets
Mission til Paris blev en Følge deraf, og Centralkomiteen viste sig
imødekommende, men Nationalforsamlingen vilde ikke gøre nogen
Indrømmelse. Den var gennemtrængt af Had til Paris. Selv en
Forfatter som Sempronius, der sandelig ikke var Kommunen
be-vaagen, skriver i sin „Histoire de la commune de Paris en 1871
at Provinsens Repræsentanter viste en saadan Antipati mod Paris,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
