Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar - N. Neergaard: Ny og gamle Handelstraktater
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
faa Tolden paa engelske Industrivarer nedsat i Frankrig, der, naar
de bestaaende Indførselsforbud og meningsløst høje Toldsatser
læmpedes, kunde blive den engelske Industris bedste Kunde. Hvor
protektionistisk end den herskende Stemning i Frankrig var og
længe havde været, manglede det dog ingenlunde paa Tilbøjelighed
til et økonomisk Systemskifte. De store Eksportvirksomheder —
Vinavlen, Silkeindustrien, Galanteri- og Modevareindustrien fremfor
alle — havde ingen Gavn af Beskyttelsen og ønskede billigere
Arbejdsmidler og lettere Afsætning til Udlandet. Blandt de
offentlige Personligheder, hvis Ord havde Vægt hos Kejseren, var kun
én, Michel Chevauer, paa Forhaand stemt for en Toldreform i
Frihandelsretning, og den Omstændighed, at Kejserdømmets bedste
politiske Støtter netop var de store Bomuldsspindere og
Jærnværks-ejere, som gik i Spidsen for den protektionistiske Bevægelse, syntes
heller ikke at varsle godt for Muligheden af et økonomisk Omslag
Skulde Sagen underkastes den lovgivende Forsamlings frie
Afgørelse, vidste desuden enhver, at den var dødsdømt.
Alligevel opgav Frihandelens Venner i Frankrig ikke Haabet.
I Sommeren 1859 satte Michel Ghevalier sig i Forbindelse med
Richard Cobden og bad ham indvirke paa sin Regering til Gunst
for en fransk-engelsk Handelstraktat samt om muligt benytte et
forestaaende Vinterophold i Paris til at paavirke Kejser Napoleon
i samme Retning. Cobden, der meget vel kendte den franske
lovgivende Forsamlings og de ledende Kredses Fasthængen ved det
herskende ultraprotektionistiske System, var i Begyndelsen tvivlende,
men hans Varme for Sagen og hans Haab om, at dens
Gennemførelse maatte kunne bidrage til at genoprette det saa stærkt
rystede nabovenlige Forhold mellem Frankrig og England, gjorde
dog tilsidst Udslaget, og han endte med at sætte al sin Energi og
Entusiasme ind paa den. Gladstone vandt han helt, Palmerston
og John Russell i det mindste halvvejs, og det blev da afgjort,
at han i Oktober Maaned skulde gaa som en Slags hemmelig
Befuldmægtiget til Paris med den Hovedopgave at vinde Kejseren
for Tanken om en Handelstraktat og, hvis det var muligt, i
Forbindelse med den engelske Gesandt i Paris afslutte en saadan.
Kejseren, — paa ham beroede overhovedet alt Haab om at
bringe noget ud at Sagen. Han var uendelig mindre bornert end
de fleste af sine Omgivelser, og hans Hoved mylrede af Planer,
hvoraf enkelte af den dristigste og mest revolutionære Natur.
Frihandelsideerne var ham lige saa lidt fremmede som noget andet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
