- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 9 (1892) /
69

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar - N. Neergaard: Ny og gamle Handelstraktater

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Fastholden ved Frihandelsideerne, og allerede 1877 optraadte de
med et Program, hvis Grundtanke var den, at Toldbeskyttelse var
utilstedelig, naar den, som hidtil, ene skulde komme de
industridrivende Klasser til Gavn, medens den var fortræffelig, naar den
blev „almindelig*, o: naar ogsaa Landbruget blev toldbeskyttet.

Siden 1865 havde Tyskland ingen Korntold kendt, og
ligeledes var de fleste andre „agrariske" Toldsatser bleven afskaflfede,
alt uden synderlig Modstand, til Dels endog med Tilslutning fra
Landbrugsrepræsentanternes Side. Man ofrede gærne
Landbrugsbeskyttelsen, som man ikke mente at have synderlig Gavn af, naar
riian til Gengæld opnaaede Nedsættelser i Industritolden. Grundene
til, at man nu svingede over til det diametralt modsatte, var dels
af økonomisk, dels af politisk Natur. De nord- og østtyske
Landmænds Korneksport var ikke mere saa lønnende som før;
Englands og Vesteuropas Markeder oversvømmedes af russisk og navnlig
amerikansk Kom, og Priserne sank, samtidig med at de tyske
Landmænds Byrder steg gennem de forhøjede direkte Skatter og
paa anden Maade. En Overgang som den, det danske Landbrug
paa saa glimrende en Maade har udført, til at lægge Hovedvægten
paa den dyriske Produktion i Stedet for paa Komsalget, lod sig,
især paa Grund af de vanskelige Afsætningsforhold, kun hist og
her praktisere. Det tyske Landbrug kom derimod mere til at søge
sin Redning i en nøje Tilslutning til de Fabriksvirksomheder, der
forædle Landbrugets Produkter til Eksport, navnlig Spiritus- og
Sukkerfabrikationen, og disse Virksomheder, der begge paa
forskellig Maade gjorde Krav paa Statens Støtte gennem
Toldbeskyttelse og Udførselspræmier, rettede ogsaa Landmændenes Blikke
henimod Beskyttelsesteorierne. Efterhaanden som Komeksportens
Betydning aftog og Tyskland gik over til at blive et komindførende
Land, begyndte Landmændene at interessere sig for at faa det
hjemlige Marked sikret, og det saa meget mere som det
amerikanske og navnlig det russiske Kom gjorde dem stor Konkurrence
i Tyskland, især paa Grund af de billige „Differentialtarifer“, ved
hvilke de tyske Jæmbanebestyrelser havde søgt at drage Trafiken
til langvejsfra. De Fragtsatser, der gjaldt for det fremmede Korn
og for fremmede Varer i det hele i den gennemgaaende Trafik,
var forholdsvis ikke lidt lavere end de, der var gældende i den
rent indenlandske Trafik, og Dififerentialtarifeme blev derfor en
fælles ,Priigelknabe“ for Industriens og Landbrugets
Protektionister.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:40:32 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1892/0077.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free