Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar - N. Neergaard: Ny og gamle Handelstraktater
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Del af Agrarerne, der ikke vilde opgive deres gamle Modstand mod
Jæmtolden, blev bragt til at falde tilføje ved at Industriens
Repræsentanter gik ind paa at forhøje Rugtolden fra 50 Pf. pr.
200 Pd., som det var foreslaaet af Regeringen, til 1 Reichsmark,
og saaledes fremdeles. Resultatet blev, at den bekendte Toldlov
af 1879 vedtoges med overvældende Flertal. Den indførte ny
Told paa Korn, Kvæg, Træ og en Mængde andre
Landbrugsprodukter, samtidig med at Industritolden forhøjedes over hele Linjen.
Alliancen mellem Agrarerne og Storindustrien var sluttet.
Udviklingen i Firserne vedblev at gaa i samme Spor.
Appetiten var vakt, og da Beskyttelsestolden, trods det, at dens
Ikrafttræden var omtrent samtidig med den Genopblomstren af
Handel og Industri, der nu viste sig hele Verden over efter den
langvarige Krise, langtfra svarede til Forventningen, krævede man
bestandig mere og mere. Navnlig blev dette Tilfældet, da Tiderne
efter faa Aars Forløb atter blev nedadgaaende. Industritolden
er ogsaa ved gentagne partielle Reformer bleven en Del forøget
siden 1879, men disse Forøgelser har dog været nogenlunde
moderate i Sammenligning med hvad Agrarerne har krævet og
virkelig gennemført. Tolden paa de vigtigste Land- og
Skovbrugs-artikler, navnlig Kød, Træ og Korn, er gentagne Gange bleven
forhøjet og har, især for Kornets Vedkommende, omsider naaet
anselige Dimensioner. I 1885 forhøjedes Tolden paa Rug og
Hvede til 3, i 1887 endog til 5 Reichsmark pr. 200 Pd. Derfor
er ogsaa Korntolden kommen til at staa som Centrum i hele
Systemet, og mod den og de agrariske Toldsatser i det hele har den
almindelige Uvilje vendt sig i langt højere Grad end mod de
industrielle.
Først og fremmest er det den umiddelbare
Konsumentinteresse, der har rejst sig mod Korntolden. Saa længe
Kornpriserne var synkende paa Verdensmarkedet, gik det endda an,
men da en Stigning igen indtraadte, steg Bevægelsen til en
faretruende Højde. ’Dette var, som alle erindrer, især Tilfældet i
August—September 1891, da Faren for Misvækst og det russiske
Udførselsforbud fremkaldte ligefremme Hungerpriser. Desuden blev
Komtolden en Umulighed overfor den sociale Lovgivning. Det var
altfor meningsløst, at den Stat, som med den ene Haand søgte at
lette de arbejdende Klassers Kaar og forsone dem med det
be-staaende Samfund ved Hjælp af Alderdomsforsørgelse, Syge- og
Ulykkesforsikring, med den anden tog Brødet ud af Munden netop
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
