Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar - N. Neergaard: Ny og gamle Handelstraktater
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
paa de mest nødlidende. En Forandring heri var nødvendig, hvis
ikke den hele .sociale Politik skulde blive en Fiasko.
Den anden Hovedfaktor, der har været medvirkende til at
sprænge Systemet af 1879, er den tyske Eksportindustri.
Det at den nye Toldlovgivning fordyrede alle de vigtigste
Levnedsmidler, saa godt som alle Halvfabrikater og en Del Raastoffer
bevirkede, at Eksportindustrien kom til at arbejde meget dyrere
end før. Og i Tyskland, hvor Eksporten aldeles overvejende
be-staar af simple og billige Varer, medfører en Forøgelse i
Produktionsomkostningerne en væsentlig Fare for Industriens
Konkurrencedygtighed paa det fremmede Marked. Paa den anden Side havde
Toldforhøjelserne paa det færdige Produkt ingen nævneværdig
Betydning for Eksportindustrierne. Desuden viste Virkningen af
Tysklands pludselige Omslag til Protektionismen og af det
napoleonske Traktatsy stems Fald sig ogsaa deri, at de fremmede
Magter paa nogle faa nær bestandig forhøjede deres Toldsatser og
endog til Dels spærrede den tyske Industri helt ude fra deres
Markeder. En Begivenhed som Mc. Kinley-Lovens Vedtagelse i
Amerika og Aftalerne mellem de Forenede Stater og de
mellem-og sydamerikanske Republiker om en „panamerikansk" Toldalliance,
der skulde omtrent umuliggøre den europæiske Indførsel, bragte
den tyske Eksportindustri til Fortvivlelse, ti netop i Amerika havde
den netop et af sine bedste Markeder. — Lige siden 1879 har det
da ogsaa været Eksportindustrien, som Side om Side med den
store Handels Repræsentanter har baaret Kampen mod det ny
System. Og den videnskabelige Argumentation imod
Protektionismen, der før havde en langt abstraktere Karakter, er i de senere
Aar mere og mere gaaet ud paa rent praktisk at paavise, hvilken
Skade Systemet har tilføjet Tysklands mest produktive og
levedygtige Erhverv. Netop Producentinteressen, der skabte
Toldloven af 1879, er nu i det videste Omfang bleven ført i Marken
imod den.
Disse to Hovedstrømninger i den antiprotektionistiske
Bevægelse rnaatte, som Forholdene vare, praktisk munde ud i
Fordringen om nye Handelstraktater med bundne Tarifer og
gensidige Toldnedsættelser. Om over Hals og Hoved at forlade
det protektionistiske System kunde der af mange Grunde ikke
være Tale. Derimod kunde man opnaa i alt Fald noget af hvad
man vilde og samtidig, hvad der var det vigtigste, sprænge
Koalitionen mellem Agrarerne og Industriens Protektionister ved at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
