Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar - N. Neergaard: Ny og gamle Handelstraktater
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
skyde den rent industrielle Interesse i Forgrunden, lade de vigtigste
Nedsættelser ramme Landbrugsartiklerne og kun tilstaa
Nedsættelser i Industritolden som Vederlag for en lettere Adgang for
tyske Industriprodukter til fremmede Markeder. Paa den Maade
fik man den overvejende Del af Industriens Repræsentanter med
sig. Overfor det store russiske Toldomraade i Øst og det
amerikanske i Vest, der begge lukkede den tyske Produktion ude, var
det et nødvendigt Selvforsvar fra den tyske Industris Side at skabe
sig en større og mere sikret Afsætning gennem et Traktatforbund,
der omfattede Mellemeuropas Stater. Uden et saadant vilde
Tysklands mægtige Industri, der ernærer en bestandig stigende Andel
af Befolkningen, snart kvæles af Mangel paa Luft. At ofre
Hensynet til den agrariske Fløj af Alliancen, kunde man saa meget
lettere enes om, som denne virkelig havde taget Løvens Del af
Byttet og viste en stedse voksende Begærlighed, der endog kun
havde kunnet holdes nede ved midlertidige Alliancer mellem den
protektionistiske Storindustri og Frihandelsmændene. Det mest ,
slaaende Eksempel herpaa er det mislykkede Forsøg, Agrarerne for
et Par Aar siden gjorde paa at faa indført en Told paa Uld, et
af den tyske Industris aller vigtigste Raastoff’er.
De vigtigste af de gamle Traktater udløbe d. 1. Februar
1892, og ganske naturligt opstod hos den tyske Rigsregering Ønsket
om at benytte denne Lejlighed til et økonomisk Systemskifte. Men
næppe havde dog de økonomiske Betragtninger alene været nok
til at bestemme Regeringen til at gøre et Skridt af saa
overordentlig Rækkevidde. Almindelige politiske Hensyn — baade
inden-og udenrigske — kom ogsaa til at øve deres Indflydelse. Cafrivi
har selv under Forhandlingerne i Rigsdagen stærkt betonet, at
Handelstraktaterne bl. a. ogsaa var et Kit, der skulde knytte
Forbindelsen mellem Tripelalliancens Stater endnu fastere end før og
give den, foruden en politisk, ogsaa en økonomisk Grundvold.
Det synes ogsaa rimeligt, at man har ønsket gennem Traktaterne
at drage flere af Europas mindre Stater nærmere til Forbundet og
samtidig yderligere at isolere Frankrig og Rusland. — Men end
stærkere har dog Hensynet til den indre Politik gjort sig gældende.
Ganske som i 1878—79 følte Regeringen Uholdbarheden af det
politiske System, den hidtil havde fulgt, og ganske som den Gang
var dens hidtilværende Majoritet i Opløsning, og den maatte samle
og indbyrdes befæste de Elementer, hvoraf den skulde danne sig
en ny. Som den frembrydende Reaktion for 12 Aar siden drog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
