- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 9 (1892) /
77

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar - N. Neergaard: Ny og gamle Handelstraktater

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Hvad Omfang Traktatsystemet vil faa, kan endnu ikke siges
med Sikkerhed. En Selvfølge er det, at Frankrig ifølge
Frankfurterfredens 11. Artikel faar Del i alle de Fordele, Tyskland har
tilstaaet Traktatmagterne. Under Forhandlingerne erklærede
Ca-privi desuden, at ogsaa Amerika vilde blive betragtet som
mest-begunstiget Stat. Rusland derimod vil ikke faa Del i
Traktaternes Begunstigelser, med mindre det selv vil gøre Tyskland og
de andre Magter Indrømmelser. Hvorledes den tyske Regering
vil opfatte sine Traktater med Danmark og andre europæiske
Stater, vides endnu ikke. Mulig vil Danmark allerede i Henhold
til de bestaaende Overenskomster faa Del i Traktaternes
Begunstigelser. For vor Udførsel til Slesvig, Holsten og Lauenborg, der
udgør Hovedmassen af vor samlede Udførsel til Tyskland, vil
dette i hvert Fald blive Tilfældet, i Henhold til Wienerfredens
Bestemmelser.

Den endelige Afstemning i den tyske Rigsdag var en stor
Sejer for Traktatpolitiken. Handelstraktaten med Østerrig-Ungarn
godkendtes med 243 Stemmer mod 48. Kun det yderste, agrariske
Højre dannede Minoriteten. De Ord, der fra denne Side faldt
under Debaten, var ikke blide og vidner tydeligt nok om Partiets
dybe Forbitrelse mod den bestaaende Regering. Man erklærede
det skete for et Forræderi mod Landbruget og for ensbetydende
med, at saavel Regeringen som Industriens Repræsentanter svigtede
dettes Sag. Derfor maatte man ogsaa fra Agrarernes Side
betragte Alliancen med Storindustrien som brudt. Da det ene var
denne Alliance, som muliggjorde Omslaget i 1879, vil man forstaa,
at dette giver gode Løfter om en fortsat Udvikling i samme
Retning som Traktaterne. Ogsaa Rigskanslerens Udtalelser varslede
godt i denne Henseende. Ganske vist stillede han sig nu som
tidligere paa den protektionistiske Grund, som heller ikke
Traktaterne forlader, og med Energi protesterede han imod alle
Paastande om, at han agtede i Tidens Løb helt at opgive
Agrarprotektionismen. Men trods alt dette var Retningen ikke til at
tage fejl af, og adskillige af hans Udtalelser pegede langt ud over
Traktaterne. Dette gælder saaledes hans stærke Fremhævelse af
Eksportindustriens Betydning: vi maa, sagde han, enten eksportere
Varer eller Mennesker, og skal vor Eksportindustri vedblive at
udvikle sig, maa vi først og fremmest have billige Levnedsmidler.
Han betegnede ikke utydeligt Tyskland som et Industriland par
excellence, der, ligesom England, væsentlig er anlagt paa at bytte

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:40:32 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1892/0085.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free