Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar - Nogle Vers af Charles Baudelaire. Oversatte af Sophus Claussen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
For i den dybe Vellyst er mit Væsen helt gydt ud —
at mane Vaaren frem paa min Viljes frie Bud,
trække Sole af mit Hjærte og skabe uden Skranker
en Dunstkreds’ lune Luft af mine brændende Tanker.
FLAKONEN.
Der er de stærke Dufte, hvis Aande gennemborer
alt Stof, som om selv Glasset var sprødt af fine Porer.
Ved at aabne et fra Østerland nylig hjemsendt Skrin,
hvis vrantne Laas skær Tænder og gaar op med et Hvin,
ved at aabne for et Skab, med den støvede, sure,
forgemte Lugt, som bor i et Hus med øde Mure,
kan man træffe en Flakon, der forlængst gik i Glem,
hvoraf en Sjæl, som vaagner, lyslevende slaar frem.
Som dødninglige Pupper, der i Kroges Mulm sig skjule,
fandt tusend Tanker bævende Søvn i denne Hule,
der spreder deres Vinger som et Sommerfugle-Kuld
azurblaa rosenmalte og virket ind med Guld.
Og se en Rus af Minder flagrer ud fra Skab og Skuffe
i Dagens Støv og lukker vore Øjne for at puffe
vor Tanke, overrumplet, med sikre Hænders Kunst
imod et Svælg, der mørknes af Menneskedunst.
Den væltes mod et Hundredaars-Dyb over Randen,
hvor som en jordet Lazarus, der slaar sin Dug fra Panden,
der rører sig og vaagner et Spøgelses-Lig
af en længst begravet Kærlighed, ram og ynderig.
Saadan, naar jeg er slettet af Menneskers Minde,
henkastet i en Krog og forsvarlig lukket inde
dybt i et bælgmørkt Skab, som en Flaske, glemt og tavs,
affældig, støvet, sprukken, klæbrig og graa af Snavs,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
