- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 9 (1892) /
89

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar - Dr. phil. Vald. Vedel: Dansk Literatur

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

logen er snæver, afskærende, gaaende paa Klingen; Scene for Scene
holder sig til Teksten og tvinger videre i bestemt Retning.
Atmosfæren er som ladet med den tørre Hæftighed, den Halvfeber, hvori
de hastige Beslutninger og bratte Overgange fødes.

Men dette slaar endnu ikke til for at bære et Scenedrama.
De nervøse Smaastød, hvormed B’s Kunst virker, bliver til intet
i den store, tunge Reproduktion bag Lamperækken. Her kræves
en langt stærkere Bryg af Sindsrystelser, livfuldere Afveksling og
anderledes kække, afgørende Tag i Handlingen.

Og det er det, vi straks mærker paa Tonen mellem disse
Mennesker, at de med al deres nervøse Uro ikke er skabte til
virkelig dramatisk Handlen. Derfor er vi paa Forhaand uden ret
Tro til det, der skal være „Handlingen" — de to’s Flugtplan.
Det er saa vist ikke af det Stof, de skabes, som rejse fra Hus og
Hjem og drage til Afrika. Dertil skal ungdommeligt Fusentasteri
eller hensynsløs Brutalitet; men dette lune, sørgmodige Venskab
og disse trætte og tæmmede, fine og nøgterne Mennesker? — nej
aldrig! Derfor er vi straks paa det rene med Udfaldet og kan
næsten ikke tage det alvorligt, naar Ægtemanden, lige efter at
have snakket venligt, om end lidt irritabelt med sin Kone og spøget
kærligt med sin Datter, foreslaar Veninden endnu samme Aften at
rejse med Korsørtoget og videre til Afrika. Den dramatiske
Interesse er dermed dødfødt.

Det bedste Udbytte, man tager med sig fra Edv. Br’s ny
Stykke, er Helenes Aandstype. Som ofte denne Forf.s Personer,
saaledes bestemmer og definerer ogsaa hun sig selv for klart,
istedenfor at overlade det til os. Men i denne Karakteristik er der
nedlagt en saadan Forstaaelse og Sympati, at man mærker, Forf. efter
sin Natur i hende ser omtrent den fornuftigste og praktikableste
Eksistensform i vort Samfund. Hun er fuldkommen frigjort og
uafhængig i sine Anskuelser. „Er dette en oprørende Mening —
ja! saa har jeg den“, siger hun. Hendes Stolthed er at være sand
og se sandt paa Livet. „Det var som Tæppe efter Tæppe droges
bort fra den Verden, som omgav mig, og jeg saa’ alt, hvad der
var bag ved ... Nu vidste jeg baade, hvad Mænd og Kvinder,
Samliv og Ægteskab var værd." Desilluderingen har gjort hende
bitter og givet hende sort Blik. Det hedder om hende (hvad der
en Gang er bleven sagt om Forf.), at det er som hun har faaet
en Splint af Djævlespejlet i Øjnene. Hun er hensynsløs og skaffer
sig mange Fjender, og taler i sin hovmodige Jargon om „de

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:40:32 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1892/0097.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free