Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar - Vilhelm Møller: Teatrene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Spil i det gamle franske Farce-Repertoire) over en vis gymnastisk
Adræthed. Det er vel derfor, han saa villig opfatter en Figur
som springsk eller fortumlet. Han ynder at spille „afifaireret", selv
hvor Rollen ikke synes at paabyde det. Og dog ligger maaske
Distraktion, Befippelse, Forstyrrethed netop slet ikke for ham. Thi
hans Ansigt er ikke meget bevægeligt, hans Blik ikke meget
livfuldt. Langt snarere er vistnok Stivhed, Ubevægelighed o. s. v.
det, som han kan udtrykke mest skuffende. Han er da i alt Fald
aldrig naaet højere end med sin udmærkede halv-sløve Adelsmand
i Schandorphs „Uden Midtpunkt".
Paa Dagmarteatret var Fru Math. Nielsen ypperlig som en
gammel simpel Asyl-Madam (i Fru Edgrens „Moster Molvina").
Masken kunde ikke tænkes bedre: et kappe-indrammet, arrig-rødt
lille Ansigt med det pudserligste indfaldne — man kunde fristes
til at sige: indædte — Underkæbe-Parti. Og Stemmen var gjort
saa betegnende „tandløs", rigtig til et Udtryk for dirrende
Misundelse og Skælde-Lyst . . . Endnu betydeligere var dog Hr. Sophus
Neumanns Spil som Sjælen i Heibergs „En Sjæl efter Døden".
Mange vilde vel have forsvoret, at dette langt spundne, polemiske
Literatur-Drama kunde have virket fra Scenen anderledes end som
et trættende Foredrag. Og som en ægte Komedie tog det jo vel
heller ikke Publikum fangent. Men store Dele af det morede dog,
- og dét skyldtes udelukkende Hr. Neumann. Han havde de
kosteligste, troværdigste Udtryk for den brave Sjæls Stemninger:
for dens Forbavselse, Befippelse, Benauelse, Selvfølelse, for dens
opvaagnende Haab, dens indsmigrende Forbindlighed, dens Gotten
sig ved Tanken om lækre Nydelser. Lutter smaa Gestus, et næsten
helt igennem behersket Minespil! kun en sjelden Gang en lidt
for outreret Vrængen Mund eller en lidt for bifalds-æskende Skæven
og Skelen! Hr. Neumann har aldrig været saa udmærket en
Skuespiller, som han er i Øjeblikket, — naar han da selv vil. Hans
rette Plads var nu paa National-Scenen, bl. a. maaske i de store
gamle komiske Karakter-Roller.
For Resten var det kuriøst at lægge Mærke til, hvorledes
Opførelsen tog den værste Braad af Heibergs hvasse Skæmt.
Digtets Tankegang er jo den, at den alt overvejende Del af
Menneskene (alle de, som ikke fuldt ud har stillet deres Liv i et
højere, et aandigt Formaals Tjæneste) gaar ad Helvede til. Men
det hinsidige Helved er saa blot en Slags Gentagelse af Jordelivet:
Jorden er Helvede, og Helvede er Jorden. Denne Lære indprenter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
