Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar - Vilhelm Møller: Teatrene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Trop hen i Baggrunden; Trop blev ligesom borte for en. Hvad
varder da i Vejen? Jo der manglede den komiske Elskværdighed,
som GI. Rosenkilde skal have udfoldet. Hr. Schram har som
Skuespiller hverken i Blik eller i Stemmeklang Udtryk for det
Hjærtevindende; han gør paa Scenen let Indtryk af at have en
Skælm bag Øret. Og rimeligvis afhænger netop .Recensenten og
Dyrets* Lykke af, at Trop — trods al sin Naragtighed — bliver
Tilskuerne sympatetisk.
Men er Trop nu fra Digterens Haand egentlig sympatetisk?
Heiberg skrev rigtignok, at han havde aldrig udarbejdet en
Vaudeville-Rolle med større Forkærlighed end Trops, fordi „denne Karakter
forekom ham selv at indeholde en original Blanding af Naragtighed
og Elskværdighed*. Det skrev han imidlertid en god Stund efter
Opførelsen, og han skrev det, da han skulde forsvare sig mod
Beskyldningen for at have skildret i Rollen en af sine Samtidige ...
1 Forbigaaende sagt, han havde ganske sikkert ikke „skildret* den
Paagældende. Han savnede maaske saa temmelig Ævne til (saaledes
som jo f. Eks. Øhlenschlæger har forsøgt) at „tegne efter levende
Model*. Det ser ud til, at han tog sine fleste „Karakterer* fra Bøger,
som han havde læst, eller fra Stykker, som han havde set spillet.
Vilde han saa en eller anden i Samtiden til Livs, saa paaklistrede
han disse Figurer en Titel, en Bestilling, en naragtig Vane, eller
lagde dem i Munden Repliker, som tydeligt pegede hen paa det udsete
Offer. Saadan havde han — aldeles uimodsigeligt — da ogsaa gjort
i „Recensenten og Dyret*. Men dét vilde han naturligvis ikke
være ved, og han kørte op med de forvovneste Tilsnigelser for
at godtgøre, at han var uskyldigere end et Lam. For Trops
Vedkommende beviste han Alverden over, at Trop var godmodig,
beskeden, yndet, uplettet ærlig, det bedste Menneske af Verden.
Læser man lidt tænksomt, ser man straks, at ikke ét af Heibergs
Beviser duer. Og eftergaar man saa i Bogen alt, hvad Trop siger og
gør, saa finder man, at kun to Træk af ham til Nød kan fortolkes
som Udslag af Velvilje, medens dog den naturligste Forklaring er,
at de er Udslag af noget ganske andet. Til Gengæld møder man
hos Trop saadanne paafaldende Anlæg som indeklemt Arrigskab,
Drillesyge, Fejghed, Eftersnakken. Og man studser over noget
ret besynderligt. Enhver véd, hvorledes Dommen over en endnu
ukendt Person forudbestemmes ved, hvad der forinden siges om
den, især af kendte og sympatetiske Mennesker. Nu siger i Stykket
den romantisk-indtagende Jfr. Rose følgende om Trop (før han
Digitized by
Googk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
