Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar—Marts - Emil Hannover: Arnold Böcklin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
summe og Fugle synge saa skønt? Nej, det er jo Pan, der staar
mellem Templets Søjler og spiller paa sin Syrinx lifligere end
nogen Fugl kan fløjte1).
Pan, Guden i Naturen, Pan, der paa sin Fløjte har Toner
af Rædsel, men ogsaa Toner, der byder til Dans og til Lyst, —
Pan, Grækernes legemliggjorte Forening af Naturen og Mennesket, —
Pan er Böcklins Gud, og hele hans Naturbetragtning er en rent
panteistisk.
Hos den forudgaaende Slægt af Landskabsmalere i Tyskland,
hvor Böcklin hører halvvejs hjemme i Kraft af det Sprog, han
taler, var Naturbetragtningen — langt fra at være panteistisk —<
rent humanistisk. Hos en Maler som Koch f. Eks., en højtbegavet
og altfor lidet kendt og skattet Kunstner, er Landskabet en
Afspejling af Sjælstilstanden hos de Figurer, med hvilke Landskabet
staffagemæssig er befolket. Maler han en Apollon mellem Hyrderne,
er det paa en landskabelig Baggrund, i hvilken Linjerne er rolige,
Stemningen lys og klar. Maler han derimod Macbeth og Heksene,
hensætter han dem paa en Baggrund, hvor Linjerne er vilde, hvor
Stormen rusker Træerne ud af deres Former, hvor Lynene kløver
den sorte Luft, medens Bølgerne vælter sig rasende mod Land.
Med Billeder som disse har Kunstnerens Hensigt været den rent
humanistiske: at lade Naturen dramatisk tage Del i Menneskenes
Færd og Skæbne.
Anderledes med Böcklin. Der er ikke Gnist af Humanitet
at finde i hans Naturbetragtning. Betegnende for ham er det, at
han har malet en Række Billeder, der forestille de Offerlunde,
hvor Oldtidens Mennesker kom sammen for at bede Guden i
Naturen om Barmhjærtighed. Man ser dem med bøjede Hoveder
drage i Procession med Fakler til Offerlundens Alter; man ser dem
bringe Grøden af deres Flid, Frugten af deres Jord til den luende
Offerild; man ser dem krybende paa deres Knæ at nærme sig
skælvende den helligt indviede Plet. Og højt over disse Mennesker,
der bøjer sig i Støvet for det usynlige og uforstaaeligt Guddommelige,
hvælver kæmpehøje, ranke Træer deres tætte Kroner. Naar da
Aftenvinden fører Bladene hviskende mod hverandre, er det Guden,
der taler med sin hemlighedsfulde Røst.
’) De trende Billeder, hvis Indhold her er loselig antydet, findes henholdsvis
i det nye Pinakotek i Mflnchen. hos Grev Schaek sammesteds og hos
Hr. Major v. Heyl i Darmstadt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
