- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 9 (1892) /
124

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar—Marts - Emil Hannover: Arnold Böcklin

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

af hans Fantasi, Det er en Fantasi, som baade formende og
koloristisk chargerer, idet den af det naturlige idelig skaber det
overnaturlige. Har Böcklin saaledes medtaget fra Olevano
Erindringen om en Gruppe store, skyggerige Stenege, former hans
Fantasi den om til en mægtig, hedensk Offerlund. Har han
medtaget fra Golfens Kysler Erindringen om en taarnhøj Klippe i Havet,
former hans Fantasi den om til at blive Dødens umaadelige 0.
Og ganske tilsvarende chargerer denne Fantasi koloristisk. Den,
der blot en enkelt Gang har set et Billed af Böcklin fra dennes
modne Aar, vil bevare et uudsletteligt Indtryk af at have befundet
sig Ansigt til Ansigt med de voldsomste, de dristigst paatrængende
Farver, der nogensinde blev Øjet budt. Det koloristiske Princip
hos denne Kunstner synes dette, at gribe i Naturen alt, hvad den
indeholder af stærke og blændende Lokalfarver, for derpaa at
fortolke dem med en yderliggaaende Forcering. Rent æventyrlige,
fuldkomment blottede for Tilknytning til Naturen vil Böcklins
Farver forekomme den, der ikke har været hinsides Alperne. Og
dog kan der ingen Tvivl være om, at hans Billeders fantastiske
Farver har det samme Underlag af Virkelighed, som hans Billeders
fantastiske Former, d. v. s. at det er Italien, der har inspireret
hans Kolorit. Der kan jo være Dage dernede, hvor Himmel eller
Sø er saa prangende blaa, hvor Træer eller Marker er saa funklende
grønne, hvor Roser eller Valmuer er saa flammende røde og
Engbundens Blomstervæld saa blændende broget, at man lettelig
begriber, hvorledes alt dette forte i Farven har kunnet fremkalde
Böcklins fortissimo.

Ham selv er dog Frembringelsen af disse mægtig klangfulde
Toner ingenlunde falden let. Han har, for at skaffe sin pragtsyge
Fantasi tilfredsstillende billedligt Udtryk, maattet uafbrudt kæmpe
med sit Materiale; han har eksperimenteret længe og med Taalmod,
og han er endt med at forlade Oljemaleriets Teknik efter at have
opfundet en anden og ny. Fagmænd og Kemikere faar afgøre,
hvori denne Teknik bestaar; det siges (og det synes sandsynligt),
at han »maler under“ med Temperafarve, som han laserer med
Olje eller mætter med en Opløsning af Olje og Voks. Andet
vides ikke om hans Fremgangsmaade. Sete enkeltvis er de
Böcklinske Farvers mærkeligste Egenskaber en ukendt Renhed, en
fed Glans, en dyb Transparens. At disse Egenskaber udelukkende
skyldes hans særlige Tilberedningsmaade af Farvestofferne, derom
kan der næppe være Tvivl. Men over Sammenstillingerne af

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:40:32 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1892/0132.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free