- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 9 (1892) /
127

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar—Marts - Emil Hannover: Arnold Böcklin

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

staar fremdeles hin søvngængeragtige, sørgeklædte Kvinde og stirrer
som en lfigenia fortabt over Havet.

Dog: det er næppe værd for denne smukke Staffages Skyld
vilkaarligt at lægge et episk Indhold ind i denne Komposition,
hvis tvende Udgaver kun et Tilfælde har fremkaldt. Aftenbilledet
var det første større Forsøg, som Böeklin gjorde med sin nye
Teknik. Paa en Maade faldt Forsøget uheldigt nok ud, ti straks
efter at Billedet var malet, begyndte dets Farvelag at løsne sig
fra Lærredet, og Ejeren bestilte da hos Böeklin den ovenfor
omtalte Gentagelse, i hvilken han — formodentlig efter Bestillerens
Ønske — er vendt tilbage til de solidere Oljefarver. Sammenligner
man denne Gentagelse med Aftenbilledet, der ved en kyndig
Restaurering blev reddet fra Undergang, bliver man hurtig va’r
den væsentlige Forskel mellem de tvende Billeders Kolorit.
Aftenbilledet har en federe Glans i Farven end det tørrere Oljebilled.
Der er ogsaa i Aftenbilledet en større Gennemsigtighed i Farven,
end i den tungere behandlede Morgenstemning. Og endelig er i
Aftenbilledet de voksholdige Farver sat paa Lærredet med et stort
og bredladent flydende Foredrag, som Böeklin ikke havde naaet
at erhverve sig med Oljefarverne.

„Villaen ved Havet* tilhører en Gruppe Billeder, i hvilke
Böeklin har forbundet sin Kolorit med en plastisk Stilsans, man
skulde tro denne Farvefantast nægtet. I sin Oprindelse er denne
plastiske Stilsans hos Böeklin en Arv efter hans nærmeste
Forgængere. Schirmer havde den (og havde vel egentlig ikke meget
andet); Dreber stræbte tappert at bevare den Side om Side med
sin Sans for det maleriske. Hvad der kun sjældent lykkedes for
Dreber, er lykkedes helt for Böeklin, men rigtignok er dennes
plastiske Kompositioner af en anden Art end Drebers. Ti Böeklin
har som moden Mand kastet over Bord hele det traditionelle
Festapparat fra de heroisk-stiliserede Landskaber. Som sine
Forgængere komponerer han ganske vist sine Billeder, men med
færre Midler, i større Masser, i enklere Omrids. De ældre tyske
Landskabsmalere i Aarhundredets første Halvdel havde
Forkærlighed for de aabne italienske Prospekter med dybe Udsigter
til Bjærge og Byer. I „Gangen til Emaus* — et Landskab med
bibelsk Staffage —, som Böeklin har malet i Fresko til en Privatmand
i Basel, og senere gentaget i Olje for Grev Schack, kan man finde
Reminiscenser af denne Stil, som han imidlertid siden ganske har
forladt for enklere, men ikke mindre virkningsfulde Motiver. Man

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:40:32 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1892/0135.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free