Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar—Marts - Emil Hannover: Arnold Böcklin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Galleri. Det er malet med saa kolossal en Dristighed, med saa
følelig en Glæde over selve dette at male, at meget i dets Nærhed
— og derimellem gode, gamle Kunstværker — ser ud som
barnligt Nusleri eller kvindeligt Haandarbejde. Men et fuldkomment
Billed er det langt fra at være; det er ikke videre skønt i
Kompositionen; det er broget og uroligt i Farven; det er fejlfuldt og
utilfredsstillende tegnet i de talrige Figurer, af hvilke Havfruerne
har en noget desillusionerende Lighed med Kokotter. Der er i
dette Billed, som i saa mange af Böcklins seneste Arbejder, en
altfor stor Selvfølelse, et altfor synligt Overmod, en altfor aabenbar
Ringeagt for allehaande respektable kunstneriske Dyder.
Selv-kritiken er som blæst bort fra det. Selvkritiken og
Selvundersøgelsen har i det hele aldrig være Böcklins stærke Sider, og hans
Mangel paa disse Egenskaber har ofte ført ham ind paa Omraader,
der laa udenfor hans naturlige Ævner. Han har imidlertid skabt
saa mange sande og store Mesterværker, at alle hans mange
Fejlgreb ikke kan forringe hans Betydning, og man kunde rolig
lade disse Fejlgreb uomtalte, om ikke de belyste hans Karakter.
Typisk for hans ubegrænsede Selvtillid er det saaledes, at han en
Tid lang har troet at være et udmærket mekanisk Geni. Tanken
om at konstruere en Flyvemaskine har i hans Ungdom beskæftiget
ham fuldt saa meget som selve hans Kunst, og først da Maskinen
ved sin Prøvesejlads nær havde knækket Halsen paa ham, opgav
han for den Gang sine højtflyvende Planer. Men figurlig talt
har han mangen Gang senere knækket Halsen paa Opgaver, han
ikke magtede. Han har med grumme ringe Held forsøgt sig som
Billedhugger, hvorom vidner nogle gyselige Hoveder i Sandsten
paa Kunstforeningens Bygning i Basel. Ogsaa i sit egentlige Fag
har han grove Synder paa sin Samvittighed. I en „Pi eta “ i Basel,
i en „Bodfærdig Magdalene*• i Raszynskvsamlingen i Berlin hæver
han sig kun lidet over den ikke tiltalende Maler, der bærer
det yndede Navn Gabriel Max. Under Indflydelse af et
langvarigt Ophold i Florens har han malet en Korsfæstelse, i hvilken
han har vist den ubegribelige Smagløshed at anvende sin yderst
verdslige Malemaade paa Prærafaeliternes fromme Stil. Han har
stundum været sentimental, naar han mente at være følsom; han
har ofte været plump, naar han ønskede at være vittig, hans
Originalitet kan være grotesk, hans Lune barokt. Det er
overhovedet let nok at finde Fejl i mange af hans Billeder, — navnlig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
