- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 9 (1892) /
158

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar—Marts - Dr. phil. G. Brandes: Et Besøg i Belgien

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

maa betragtes som et katolsk Territorium, medens Flamlænderne
so hen til Holland, der, skøndt Befolkningen er blandet, dog
optræder som protestantisk Magt.

Forholdet er som alle Forhold kun forstaaeligt ad historisk
Vej. Wallonerne er overvejende en Befolkning, som det moderne
Frankrigs Fritænkeri og Republikanisme har paavirket stærkt.
Det er derimod den store Landbefolkning i Flandern og Bråbant,
som afgiver Flertallet af Flamsktalende. Og denne Landbefolkning
er gennem Aarhundreders Undertrykkelse bleven et viljeløst Redskab
for gejstlige Magthavere, tykt uvidende, forfærdende overtroisk
som den er. Den er i Virkeligheden mere hedenskreligiøs end
kristelig sindet; li dens Skikke og Ceremonier, den Beden paa
Korsveje, den Tilbeden af Figurer (Fétisjer), der fra Oldtiden af
under ikke synderlig forandrede Former har holdt sig hos den, er
Skikke, som de ældste kristne Apostle, St. Eloi og de andre, netop
bekæmpede. Der er endnu Egne, hvor Præsterne ikke velsigne
med Korset, men med en Hammer.

Det er Stemmerne fra denne Landbefolkning, der overvælde
de frisindede, flamske Bybeboeres Stemmegivning. Saaledes stemmer
Antwerpen By overvejende liberalt, men de liberale Stemmer drukne
i de katolske Bønders.

II.

Liége, som jeg først besøgte, er en rent fransk By,
Wal-lonemes Hovedstad, i hvilken og rundt om hvilken selv
Menigmand ikke taler et Ord Flamsk, ja end ikke forstaar det. Kører
man op paa det taarnhøje Citadel, ser man Staden dybt under sig
i Dalen, omtrent som man fra Højden af Hissan ser ud over
Stockholm. En tredive katolske Kirker tæller man, to
protestantiske, og i Midten Katedralkirken, der tilsyneladende behersker alt.
Midt igennem Byen snor sig den brede Flod la Meuse, og over
den gaar seks, deis svære, dels lette Broer, af hvilke Jærnbroerne
sete ovenfra tage sig spindelvævsfine ud.

Rundt om Byen spy de store Fabriker og Værksteder
Flammer. I selve Byen spyr Arbejderbefolkningen Ild; den er
over-anstrængt og overophidset. Store Strejker med Processioner gennem
Gaderne og Sammenstød med den bevæbnede Magt have nylig talt
højt nok derom.

Universitetet er gammelt og grimt, en udslidt Bygning med
de sædvanlige nøgne Kalkvægge og Træbænke. Men det er ogsaa

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:40:32 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1892/0166.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free