Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar—Marts - Dr. phil. G. Brandes: Et Besøg i Belgien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det menige Folk formaar naturligvis ikke at deltage i
Middelstandens Jagt efter Penge. Det gør et gemytligt og sorgløst
Indtryk. Tager man over Floden med Dampfærgen for paa den
anden Side i en stille Sommeraften at nyde Udsigten over Byen
og Egnen, mindes man om de gamle Kermesser. Folk staa paa
Færgerne saa tæt sammenpakkede, at man næppe kan flytte en
Fod, og vedligeholde den livligste flamske Passiar til alle Sider.
Man spiller og synger derovre paa den anden Bred, og drager om
Aftenen, naar man vender tilbage fra Forlystelsesstederne,
flokkevis gennem alle Hovedgader med Sang og Hornmusik i Spidsen
uden at det falder Politiet ind at blande sig deri. Man faar
overhovedet i Udlandet det Indtryk, at Danmark, Preussen og
Rusland er de Lande i Europa, hvor Gadelivets Frihed er ringest.
Hvad Antwerpen har været som Kunststad, véd enhver.
Den var den flamske Malerskoles Midtpunkt. Med god Grund staa
her paa Torve og Pladser Statuerne af Quentin Matsys, Rubens,
Teniers, Jordaens (udtal Rybens og med Tonen paa sidste
Stavelse, Matsejs, Tenirs, Jordans). De repræsentere Stadens Skat af
store Minder. Det er Kunsten, som fremfor nogen anden Magt
har gjort Flandern stort.
Antwerpen er Rubens’ By, hans Hjemstavn; her stod hans
Vugge og her er hans Grav. Hvad her findes af ham er vel i
Omfang lidet imod hvad Miinchen har; ja her er næppe saa meget
som i Louvre, men her findes hans Mesterværk „Nedtageisen af
Korset” og i Musæets Stue-Etage den af Max Rooses tilvejebragte
og ordnede fuldstændige Samling af Kobberstik, Raderinger, eller
hvor disse i enkelte Tilfælde fattedes, Fotografier efter Rubens’
samlede Værker, mere end 1100 Blade. Her staar hans Forældres
smukke Hus paa Place de meir [d: mer, Søen]; her Levninger af
hans eget Hus i Sidegaden tæt derved; dette er Byen, hvorfra
lian gik ud og hvor han længst har virket.
Man dvæler i Domen længe, Timer i Træk, ved „Christi
Nedtagelse af Korset”, over hvilket Fromentin, bizar som han er,
for Alvor har villet sætte det saa langt ringere Modstykke
„Korsets Oprejselse”. Hvilken Vælde og Sandhed i dette evige
Værk! Og her, næsten alene her, er Rubens øm, ja nænsom i
sin Vælde. Hvor naturlig er ikke Bevægelsen hos den, som med
Munden fastholder Lagenet, hvori Liget sænkes, hvor kærlig Maaden,
hvorpaa Disciplene gribe det synkende Legem, hvor talende den
Holdning, med hvilken Magdalena ømt griber om Benet med den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
