Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar—Marts - Dr. phil. G. Brandes: Et Besøg i Belgien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
saarede, blaalige, gennemborede Fod, der næsten kælent strejfer
hendes nøgne Skulder. Hele Rubens’ saa sjældent fremtrædende,
flygtige Følsomhed er i denne umærkelige Berøring, der siger
meget, dog ikke for meget, og rører Beskuerens Sind.
Og selve Midtergruppen er paa Grund af Æmnets Natur
endda ikke saa frisk, saa foraarsskøn, saa lysende af Sundhedens
Dejlighed som venstre Sidefløj, den frugtsommelige Marias Besøg
hos Elisabeth — en Fest for Øjet.
Rubens er et Udtryk for Flanderns rige Jordsmon og for
det flamske Folks stærke Temperament, saa handlingskært, saa
arbejdsomt og saa kunstnerisk, han, Dramatikeren som Kolorist.
N’aar man er ung og har sin Glæde ved alt, hvad der er
farverigt og kødeligt sundt, flyver ens Beundring ham i Møde; han
overvælder ved sit Overskud af Kraft, sin Farvepragt i Storm.
Senere vedligeholder vel Beundringen sig, men han er ikke af dem,
man kommer til ret at elske. Han var en stor Mester uden at
være et stort Hjærte. Han har Kunstaand, Forstand, Geni,
Virtuositet, indtrængende Opfattelse og flersidig Opfindsomhed, men
han har ikke Nerver, og man bør ikke søge Følelse hos ham.
Man overraskes da des glædeligere, naar man hos ham finder
Følelsen, ægte og rig, som i „Nedtageisen af Korset", dette
Vidunder, af hvis Rang Jorden ikke har mange Gange syv.
Sproget i Antwerpen er saa overvejende flamsk, at man,
hvor mange Folk er samlede, næsten ikke hører et fransk Ord.
Forstadsbefolkningen taler dog ikke Flamsk men Antwerpensk, en
ildeklingende Dialekt.
Antwerpen er Hovedsædet for Flamingant’ernes sproglige
og literære Bestræbelser; her foregaar dels højlydt, dels i det
stille, en Kamp for at vinde frem og skyde Franskheden til Side,
og Syd-Nederlænderne have smaa og kæmpende Folkeslags Velvilje
mod den Fremmede, der studerer deres Sprog og interesserer sig
for deres Bøger.
Selve det saakaldte Flamske er i Grunden kun en Dialekt,
man med Magt vil gøre til Skriftsprog; i Bråbant allerede tales en
anden Dialekt, længere mod Øst endnu en anden. Modstandernes
Indvendinger er derfor af lignende Art som de, der gøres mod
Landsmaalet i Norge. Kun er der det at mærke, at et Skriftsprog
jo altid opstaar ved, at én Dialekt gør "sig gældende paa de andres
Bekostning; det saas i Tyskland, da Luther gjorde den styggeste
tyske Mundart, den sachsiske, til Skriftsprog for hele det tyske Folk.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
