Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar—Marts - Dr. phil. G. Brandes: Et Besøg i Belgien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Flamsk og Hollandsk er ikke mere betydende end den mellem
Norsk og Dansk, naar det tales, og hvad den skrevne Sprogform
angaar, har man allerede bragt Overensstemmelse, til Veje.
Eliten af Flaminganterne er begejstrede, veltalende Mænd.
De er stolte af deres Folkestamme, deres Land, deres Kunst. De
kende og elske denne Kunst, lide under det franske Sprogs
Overherredømme og nære en sværmerisk Kærlighed til deres eget
Tungemaal.
Blandt de mest fremragende af Antwerpens Flamingant’er
er at nævne den elskværdige Kosseels, den flamske Bevægelses
Patriark, en gammel hvidhaaret Poet og Fortæller, der er endt
som Direktør for Musæet Plantin-Moretus, dernæst Kunsthistorikeren
Max Knoses, Konservator ved det samme smukke og lærerige
Musæum, der er samlet i selve den Bygning, som den berømte
Bogtrykker Christophe Plantin, hans Svigersøn Jean Moretus og
dennes Efterkommere have beboet fra 1576—1876. Det er en
virkelig Skat af Kunstsager og historiske Mindesmærker, som disse
Mænd dagligt have for Øje. Man kommer i Stemning blot man
staar i Bygningens Gaard og ser ind i disse af slanke Søjler
baame Buegange, hvorpaa Musæet hviler med sine gamle røde
Mure helt overgroede og sine Vinduer med de smaa
blyindfattede Ruder helt omgroede af Slynggrønt. Og det Indre er et
sandt lille Rosenborg for første Rangs Haandværk og Kunst af
høj Rang.
Alexander Kielland, der i sin elskværdige og ejendommelige
Bog „Mennesker og Dyr“ har omtalt Musæet, har ikke vist det
Bogtrykker-Dynasti, der grundede det, Retfærdighed. Han har
ikke Ret, naar han siger: „Ikke et Billede, ikke et Minde, ikke et
Spor i denne Bogtrykker-Himmel af dem, paa hvis Tanker hele
denne Herlighed hævede sig op.“ Der er Billeder af Orientalister,
Filologer, Geografer og Læger fra de gamle Tider. Disse
Bogtrykkere var ikke udannede Mænd, som blev rige ved Udsugning
af Genier. De var Hædersmænd og adskillige af dem var Poeter
og Lærde. Man læse blot den lille (dejligt udstyrede) Samling af
Stifteren Christophe Klantin’s Digte, som Max Rooses har udgivet,
og som Bestyreren af Nationaltrykkeriet i Lissabon har sat en Ære
i at trykke saa smukt som muligt. Der er Vers iblandt disse Rim,
som ikke vilde gøre nogen Sonetdigter af Faget Skam. Jeg nævner
Sonetten „Le bonheur de ce monde“. Kielland har i for høj
Grad set hine Tiders Forlæggerforhold i senere Tiders Lys.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
