Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar—Marts - Dr. phil. G. Brandes: Et Besøg i Belgien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sprog. Disse Personers Stilling minder om de svenskfødte
Fenno-maners. Selv nu paastaa Fransquillons’erne med en spøgefuld
Overdrivelse, at naar de Flamske i en Hast skulle sige noget til
deres Koner, saa sige de det paa Fransk.
Er saaledes Sprogformen undertiden fremgaaet af Vilje og
Valg, saa har ogsaa Indholdet sine Mangler. Flere af de ældre
ilamske Digtere, som Jan van Beers f. Eks., holdt i Grunden i deres
Poesi ved Millevoye (som døde 1816), paa en Tid, da den franske
Digtning var ude over Victor Hugo. Han og hans Venner skrev
i deres unge Sprog Elegier og tungsindige Smaadigte i en gammel
Stil. Ogsaa i vore Dage gives der Aander, hvis Opmærksomhed
tages saa stærkt i Beslag af den sproglige Frigørelse fra Fransken,
at de næsten ikke skænke det aandelige Indholds Frigørelse en
Tanke. Men ved Efterligning af Vielor Hugo eller hans Efterfølgere
skabes selvfølgelig ikke nogen nyflamsk Poesi. Det kan jo heller
ikke undgaas, at denne Bevægelse som enhver har sine
Karikaturer. De findes her i Norden blandt Fennomaner og
Maalstræ-vere saa godt som i Belgien blandt Flaminganterne. Det er den
Art Folk, som vrage den hele franske Kultur for at forherlige
Felibrerne i Provence. Denne Type er med overalt, hvor en
Dialekt gør Oprør mod et Skriftsprog og kender slet ikke de store
Landes aandelige Rigdom, som den forsmaar. Der er iblandt de
Flamske maaske enkelte kolde Fanatikere, som mere arbejde for
deres personlige Ry end for en Sag. Men det langt, langt
overvejende Flertal af disse Mænd ere ganske uegoistisk-begejstrede
Naturer.
Man komme ikke og sige til Flamlænderne, at de dog er et
lille Folk, tilmed et, der endnu aldrig har formaaet at opnaa
politisk Selvstændighed. De ville svare, at deres Nation
ingenlunde er lille, at det Sprog, de tale og skrive, med ikke betydelige
Afvigelser er det samme, der tales og skrives i Holland, og der
som Skriftsprog kun lidet afviger fra Claus Groth’s og Fritz Reuter’s.
Der gives desuden franske Nederlande; en 250,000 Mennesker —
500,000 hedder det gærne i Flandern — i det nordligste Frankrig
tale endnu Flamsk; og der gives blandt Flamingant’erne mange,
som haabe paa, at Frankrig en Gang maa nødes til at afstaa
disse. De afrikanske Nederlændere tale desuden det samme Sprog i
Transvaal. Ja, naar i flamske Kredse Stemningen om Aftenen ved
et Glas Vin gaar højt, saa kan det vel ske, at man med Bevægelse
dvæler ved det skønne Sprog, der tales over det hele Lavland fra
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
